Aldrig har der været så mange dopingsager i dansk eliteidræt, som tilfældet var i 2019.
En ny rapport fra Anti Doping Danmark (ADD) viser, at der i fjor var 12 danske sager om brud på dopingreglerne i den organiserede konkurrenceidræt. Det er dobbelt så mange tilfælde som i 2018.
De 12 sager dækker over alt fra misbrug af steroider til indtagelse af opkvikkende midler og brug af hash.
En mere grundig efterforskning – med politiet i frontbilledet – og en doping-hotline, hvor fuskere anonymt kan angives, tilskrives stigningen i antallet af dopingtilfælde.
»Siden 2015 har vi arbejdet mere målrettet med efterforskning. Vi har en efterforsker med baggrund i politiet, og så har vi flere folk ude i elitemiljøet, som taler med trænere og atleter og har fingeren på pulsen,« siger Michael Ask, direktøren i ADD, som også selv har en fortid i politiet.
Dopingsagerne fordeler sig på otte forskellige sportsgrene. Styrkeløft, triatlon og svømning markerer sig med to sager hver.
I tre af sagerne er atleter eller trænere blevet udelukket fra elitesport i fire år.
Det gælder eksempelvis den tidligere sportschef i Triatlon Danmark Michael Krüger, der udleverede udstyr til triatleten Sif Bendix Madsen, som efterfølgende sprøjtede en halv liter saltvandsopløsning i blodet.
En så stor pose saltvand kan bruges til eksempelvis at sløre bloddoping, og selv om både Krüger og Bendix Madsen fastholder, at indsprøjtningen blev givet for at hjælpe triatleten tilbage efter sygdom, faldt hammeren. Den 18-årige Sif Bendix Madsen fik et års karantæne.
Også para-atleten Michael Jørgensen, der ellers var kørt i stilling til en topplacering ved det kommende OL i Tokyo, blev fældet af Anti Doping Danmark og er ude i fire år. Han blev testet positiv for stoffet SR9009, der på ulovlig vis påvirker kroppens stofskifte og hormondannelse.
Flest test blev i 2019 lavet i sporten med de længste dopingskygger – cyklingen. Her blev der i alt foretaget 316 test. Ingen var positive.
Det faktum stemmer godt overens med anti-dopingmyndighedernes nye arbejdsmetoder. Flere test er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man fanger flere fuskere.
»Testning kan ikke gøre det alene. I 2019 har vi tre sager, der er oprettet på baggrund af efterretninger. Det er, sammen med whistleblower-ordningen, vejen frem. Det har skandalerne fra Rusland og med Lance Armstrong også vist,« siger Michael Ask.
Med det sidstnævnte eksempel henviser ADD-direktøren til dopingsagen mod den tidligere Tour de France-vinder Lance Armstrong, som først blev fældet, da folk omkring ham begyndte at stå frem – ikke af de hundredvis af dopingtest, amerikaneren blev stillet overfor i løbet af karrieren.
Et vigtigt redskab er altså, at atleterne populært sagt sladrer om hinanden. Det kan de i dag gøre via hotlinen 'Stop Doping' – en whistleblower-hotline, hvor eksempelvis atleter anonymt kan angive andre kolleger, de mistænker for brug af doping.
»Der er sket et holdningsskred omkring atleter og trænere. Tendensen med, at man fortæller, hvis noget er galt, er blevet større. Det er en proces, vi stadig arbejder med. Folk skal komme til os – også selv om man ikke har beviser. De skal komme til os, og vi lover at holde dem ude af sagen,« forklarer Michael Ask.
Risikerer man ikke et usundt miljø, hvor atleterne populært sagt stikker hinanden ved den mindste mistanke?
»I virkeligheden har vi den opfattelse, at de ikke kommer til os med deres mistanke, fordi de siger, at de ikke kan bevise noget. Men det er ikke deres opgave, og vi prøver at forklare både atleter, ledere og trænere, at selv den mindste mistanke er nok. Så er det vores opgave at løfte bevisbyrden, og vi skal nok beskytte anmelderen,« siger Michael Ask.
Ud over de 12 sager på dansk grund blev to danske atleter i udlandet snuppet for doping af internationale kontrolmyndigheder.
