FCK havde umådeligt svært ved at kreere store chancer mod et OB-hold, der bragte sig hurtigt foran ved et smukt mål af Anders K. Jacobsen.

I sidste ende fik FCK dog hul på bylden og scoret to hurtige mål ved Pieros Sotiriou.

Dermed er der nu fire point mellem Superligaens to tophold, FC København og FC Midtjylland.

Der var flere ting at bide mærke i, da FCK tog imod OB i årtiets sidste superligakamp.

Her er tre ting, vi lærte af opgøret i Parken.

1. OB havde travlt med at komme på juleferie

Da der var gået rundt regnet et kvarter lignede OB'erne allerede en flok spillere, der var klar til at tage på juleferie. Og nej, det har intet at gøre med, at fynboerne så ud som om, at de gikke gad. Men til gengæld havde de kampen præcis, hvor de ville have den. Det betød, at OB allerede tog sig rigtig god tid ved diverse fris-, hjørne- og målspark, da der var spillet et kvarters tid af opgøret mellem de to mandskaber. Strategien viste sig ikke at give pote for OB, der lukkede to sene mål ind.

OB og Anders K. Jacobsen havde godt fat om FCK og Rasmus Falk i årets sidste superligakamp.
OB og Anders K. Jacobsen havde godt fat om FCK og Rasmus Falk i årets sidste superligakamp. Liselotte Sabroe

2. Kontrasten på FCKs højreside

Der har været skrevet meget om både Guillermo Varela, men især om Pep Biel i dette efterår. Mandag aften var kontrasten mellem de to spillere enorm. Mens Varela konstant stod det rigtige sted, var god til at gøre FCKs spil bredt og diskede op med flere kvalitetsfyldte indlæg, lignede Pep Biel til sammenligning en høne, der løb rundt uden hoved. Bevares skal historiens dyreste FCK-indkøb have ros for sin arbejdsindsats, for han prøvede virkelig. Men i store dele af kampen passede han ikke ind i københavnernes spilsystem, og han blev ikke overraskende pillet ud efter 60 minutter.

Pep Biel prøvede og prøvede mod OB, men det gik sjældent.
Pep Biel prøvede og prøvede mod OB, men det gik sjældent. Liselotte Sabroe

3. Anders K. Jacobsen kan stadigvæk

Ob skulle kun bruge syv minutter på at lirke FCK-forsvaret op, da en genial aflevering fra Mathias Greve havnede i fødderne på Anders K. Jacobsen. På smuk vis kom han Karl-Johan Johnsson i forkøbet, da han elegant vippede bolden over FCKs svenske målvogter. Det var blot sæsonens anden superligascoring for Anders K. Jacobsen, men der er ingen tvivl. Det var en kanon-kasse, og det så legende let ud for OBs duo.

Anders K. Jacobsen bringer OB foran mod FCK.
Anders K. Jacobsen bringer OB foran mod FCK. Liselotte Sabroe