Hvad vil du vide? Indgangsreplikken fra Thomas Røll er overraskende. Normalt åbner han sig ikke for pressen. Her er en af SAS Ligaens største profiler - uden filter.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Klubskiftet til FC København var i forvejen lidt af en udfordring for Thomas Røll, der holdt af naturen og den jordnære måde at håndtere hverdagen på i Silkeborg.

Indrømmet: Han var meget i tvivl, men han havde alligevel sagt ja.

Da han slog op på Tekst-TV den sommer for to år siden og læste, at Roy Hodgson var stukket af, var det lidt af en lussing. Han havde jo skrevet under.

»Ja, hvad tænkte jeg egentlig....Måske, at han godt kunne have fortalt mig, at han gik og overvejede den slags. Jeg havde været til møde med Hodgson og blev købt på hans anbefaling. Det var godt nok lidt mærkeligt.

Da FC København henvendte sig, var vi ikke vanvittigt vilde med idéen om at flytte til hovedstaden. København er jo en stor by, når man kommer fra Silkeborg. Jeg havde alle de der forbehold, som man har, når man kommer fra Jylland. Og så var min kæreste højgravid.

Heldigvis havde vi kun to dages betænkningstid, så vi fik da sagt ja. Da jeg senere læste det om Hodgson på Tekst-TV, blev jeg forvirret, men tog det alligevel ikke som et dårligt varsel. Hvorfor ikke? Det var jo ambitionerne, der havde fået mig til at tage skridtet, og dem var der ikke ændret på.«

Kender du Thomas Røll? Nej, ikke rigtigt, vel. Han er ikke fedtet med at vise sine fodboldmæssige kvaliteter, men mennesket Røll foretrækker et filter til offentligheden. Blufærdig på grænsen til selvudslettende. Reserveret. Mangler måske galskaben for at drive det rigtigt vidt. De hurtige og nemme konklusioner står i kø.

Det er en betroet opgave at blive sendt i byen med det mål at trænge ind til Røll.

Paraderne falder med det samme. Røll ved godt, at han lever en stille eksistens, selv om hans position som en af SAS Ligaens tunge stjerner berettiger til mere. Han er bare aldrig gået op i den slags, men denne dag kort før sæsonstarten flyder ordet frit.

Han indleder interviewet med et: »Hvad vil du vide?«

Lidt af en invitation - lad os komme i gang.

Et signalement af Thomas Røll er, at han kunne nå rigtigt langt, hvis han knyttede næven lidt mere?

»Jeg har mødt den mange steder. Jeg tror, at Sepp Piontek mente, at jeg bare skulle have et los i røven, inden jeg gik på banen, så skulle det nok gå godt. Men det er ikke måden, man gør mig bedre på. Jeg skal have tillid.

Hans Backe har givet mig tillid, og det har hjulpet mig at vide, at der sidder en træner på bænken, som stoler på mig og ikke piller mig af, hvis jeg spiller et par dårlige kampe.«

Men har du temperament - hvad er det vildeste, du nogensinde har gjort?

»Jeg har temperament, men holder det nok lidt nede. En enkelt gang er det kammet over. Dengang vi spillede mod mine gamle holdkammerater fra Silkeborg. De vidste lige, hvilke knapper de skulle trykke på. Jacob Juhl gik hele tiden og klappede sin albue ind i brystet på mig. Til sidst sparkede jeg ud efter ham og fik det røde kort. Dumt.«

Hvad er det vigtigste, FC København har givet dig?

»Jeg er blevet dansk mester og skal nu ud og spille nogle store kampe til efteråret. Personligt er jeg blevet en bedre fodboldspiller og mere stabil. Og så lærer man noget af at spille i en stor klub som FCK. Der er en helt anden opmærksomhed - et andet pres. Det kræver noget ikke at lade sig påvirke af, at 25.000 tilskuere pifter dig fra banen. Huden er blevet lidt tykkere, det kan man godt sige.«

Du er nu i toppen af hierarkiet i FC København. Kan du også se dig selv som anfører en dag?

»(pause red.)..Nej, det tror jeg ikke. Først og fremmest er jeg ikke typen, der går og blander mig.

I Silkeborg var Morten Bruun anfører, og han var rigtig god til det. Men der følger så meget med. Man skal varetage spillernes interesser og deltage i kontraktforhandlinger. Du skal også være parat til at gå til træneren, hvis der er problemer.

Jeg vil gerne være i stand til at trække en klar linie mellem fodbold og familie. Hvis jeg sad med sådan et ansvar, ville jeg tage for mange af tingene med hjem. Det er ikke mig.

Jeg kan nok bedst lide at passe mig selv. Ligesom jeg heller ikke råber op, hvis jeg har spillet to gode kampe i træk. Der er for mange spillere, der snakker for meget om, hvad de er gode til, og også nogle stykker, der lægger deres spil op på et niveau, hvor evnerne ikke følger med.«

Blå bog

Navn: Thomas Røll Larsen.

Født 12. marts 1977 i Århus.

Højde: 184 cm.

Vægt: 79 kg.

Uddanelse: HH.

Klubkarriere:

Nuværende klub: FCK (fra 1. juli 2001).

Placering: midtbane.

Rygnummer: 9.

Debut: 21. juli 2001 mod Viborg.

Kontraktudløb: 30. juni 2006.

B.T. SAS-liga karakter sæson 2002/2003: 8,48 (27 kampe).

Antal SAS ligakampe: 239 kampe, 25 mål

181 kampe for Silkeborg 12 mål

58 kampe for FCK 13 mål.

U/21-landskampe: 7 (1 mål).

A-landskampe: 5 (1 mål).

Tidl. klubber: Silkeborg, Tønder.

Titler:

Pokalvinder med Silkeborg 2001

DM guld med FCK 2003.

Tvivler du selv nogle gange på, at du er god nok?

»Ja - en del. Nogle gange mere end andre. Derfor er det også vigtigt, at mine trænere tror på mig. Jeg forsøger at være ydmyg, og det ligger nok meget til min personlighed, at jeg ikke fører mig frem.

Jeg er også glad for, at jeg har kontrakt med FC København tre år mere. Som fodboldbranchen er i dag, skal man være glad for at have et sikkert job og en god løn. Der kan gå så meget galt. Jeg stødte ind i AGFs Søren Pedersen i den anden turneringskamp i foråret. Han har været ude længe.«

Hvad betyder landsholdet?

»Det er jo en drøm, der er gået i opfyldelse, men det har også overbevist mig om, at jeg kan være med på højeste niveau. Man skal lige vænne sig til at være en del af den flok.

Thomas Gravesen render rundt og vil gerne styre det hele, og han har jo noget at have det i. Indimellem får man en ordentlig overhaling, og så må man lige dukke sig, men det er vigtigt, at man også siger dem imod. Det er mit mål, at jeg i den kommende sæson bliver i truppen.«

Er du hård nok til en tilværelse i udlandet?

»Det er lidt det, vi har snakket om tidligere. Jeg går ikke og fortæller mine omgivelser om, hvis jeg har haft en succes-oplevelse. Jeg arbejder mest med mig selv. Jeg tror, at jeg er god til at tilpasse mig.

Da jeg startede i FC København handlede det i første omgang om at komme ind i startopstillingen, og det har jeg klaret, så jeg ved, hvad der skal til. Jeg kan godt »skrælle« en holdkammerat under træningen for at sætte mig i respekt, hvis det er det, situationen kræver. Men det er ikke en forudsætning for at slå igennem, at man er et dumt svin.

Tag nu Michael Laudrup - uden at jeg på nogen måde skal sammenligne mig med ham: Han klarede sig fint uden at være en bisse.«

Udlandet ligner det næste naturlige trin i din udvikling?

»FC København ved, at jeg ønsker at komme til udlandet, men jeg kan godt forstå, at klubben ikke lige nu har lyst til at sælge mig. Og selv om jeg meget gerne vil afsted, fylder det ikke mit hoved de næste måneder, hvor der kommer en masse spændende kampe. Men der må gerne ske noget inden for de næste 12-18 måneder.

Jeg ved, jeg også kan klare mig i udlandet, men der er ikke frit valg på alle hylder. Bedre er jeg heller ikke.«

Rids lige sæsonens mål op.

»Vi skal genvinde mesterskabet, vi skal gerne med i Champions League, og så skal jeg blive i landsholdstruppen.«

Pæne mål at sætte sig, når man samtidig signalerer ydmyghed og tvivler lidt på egen formåen.

Og måske sidder Sepp Piontek derhjemme og tænker, at hans »los i røven« alligevel har givet ham Røll et skub i den rigtige retning.