Superstjerne med vanvittig udmelding: 'Pres, trusler, repressalier – intet af det skræmmer mig'
Den brasilianske fodboldspiller Richarlison har lagt et opsigtsvækkende skriv ud på sine sociale medier, hvor han sender et tydeligt budskab til sin klub Tottenham Hotspur.
Richarlison har spillet i Tottenham Hotspur siden 2022 og hjulpet klubben med at vinde Europa League. Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Den brasilianske profil for Tottenham Hotspur Richarlison vil væk fra klubben.
Richarlison repræsenterer det brasilianske landshold. Foto: Andre Borges/EPA/Ritzau Scanpix
Og nu har den delt et kontroversielt opslag på de sociale medier.
»Efter alt det, jeg har været igennem de seneste år, har jeg besluttet, at ALDRIG MERE skal andre beslutte min fremtid for mig.« Skriver han og fortsætter:
»Jeg har været igennem rigtig meget dårligt i den periode, og næsten alt skyldtes beslutninger, som andre mennesker traf. Pres, trusler, repressalier – intet af det skræmmer mig. Jeg har været igennem værre ting … tro mig!, skriver han i opslaget.
Han forklarer videre, at hver eneste gang en mulighed for at skifte klub har budt sig, så har han gjort det klart, at det også skulle være i klubbens interesse.
Richarlison har delt teksten både på X og Instagram. Foto: Screendump fra Instagram
Derfor skiftede han heller ikke, da alt »var ved at bryde sammen, og de havde brug for ham«.
Han blev og gav alt, hvad han havde.
Derfor slutter han med en bøn til klubben:
»Så jeg håber, at min situation bliver behandlet med den samme respekt, som jeg altid har haft for Spurs og for alle de mennesker, jeg har arbejdet sammen med i denne periode. Men lad være med at beslutte på mine vegne.«
Richarlison har spillet i Tottenham Hotspur siden 2022, hvor de hentede ham i Everton.
Netop Everton er han rygtet tilbage til, men parterne skal skynde sig, da transfervinduet lukker i England den 1. september klokken 23:59.