Kobe Bryant har fået travlt.

Med at forklare og modere.

Alt sammen på grund af et opslag på Instagram, hvor den pensionerede NBA-stjerne havde lagt et billede op af det pigehold, som han nu træner.

Her lød det i en tekst til billedet, der var taget efter en turnering, hvor holdet var blevet nummer fire.

'Seks af børnene på billede trænede med mig hver eneste dag for at blive bedre og er fortsat med det. Den syvende spiller (ikkepå billedet) missede denne kamp, fordi hun var til dansetræning i stedet. Det fortæller lidt om, hvor hendes fokus var på det tidspunkt,' skrev Kobe Bryant.

De ord fik en hård medfart på sociale medier, hvor det hurtigt flød over med kommentarer og ironiske videoklip.

Her blev den tidligere basketballstjerne kritiseret for at hænge en lille pige ud for at danse i stedet for at spille basketball. Og for at have en kompromisløs stil over for små børn.

Det fik siden Kobe Bryant til at komme med en tilføjelse til sit oprindelige opslag. Se det her:

'(Det fortæller lidt om, hvor hendes fokus var på det tidspunkt), hvilket betyder, at hun var mere glad for dans end på for basket, og det er helt fint. Nu? Hun lever og ånder for spillet.'

Kobe Bryant, hvis datter også er med på holdet, brugte desuden Twitter til at forklare sig.

'De fleste af mine unger på holdet har dyrket og dyrker stadig andre sportsgrene, inklusive min datter, så der er bare kærlighed,' lød det.

'Jeg ville bare forklare, hvorfor hun ikke var med på billedet,' lød det også.

Men Kobe Bryant var ikke helt færdig med at gøre alt godt igen. Senere lagde han en video på Instagram af ham selv som dansende 12-årig.

'Da jeg var 12 år, droppede jeg basketball i to uger, så jeg kunne danse i en skole-forestilling. Jeg tror på, at man skal prøve forskellige tinf af som ung og siden fokusere på sin passion,' skrev han (se opslaget nederst i artiklen)

Og så er vist efterhånden udpenslet.

Kobe Bryant trak sig tilbage i 2016. Han spillede hele sin profesionelle karriere hos Los Angeles Lakers.