Superstjernen LeBron James er kendt for sine evner på en basketballbane, men han er langtfra den eneste, der ved, hvordan det skal gøres.
Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama valgte lørdag aften at vise sit talent frem, og det endte med en video, der gik viralt.
I videoen kan man se Barack Obama score et trepointsskud i en gymnastiksal på et gymnasium, og det er altså det skud, der nu er overalt på de sociale medier, og som heller ikke er gået LeBron James' næse forbi.
Han har således delt videoen på sin egen Twitter-profi, hvortil han skriver:
'Nu viser du dig bare frem, min ven! Det er, hvad du gør, var? Okay okay,' skrev superstjernen til videoen, som er blevet set intet mindre end 14,5 millioner gange.
Videoen har i skrivende stund fået 210.000 likes og over 2.000 kommentarer. Her lyder nogle af kommentarerne blandt andet:
'Han er den sejeste' og 'LeBron James og The Los Angeles Lakers skriver kontrakt med Barack Obama.'
Den tidligere amerikanske præsident har selv delt videoen, hvortil han opfordrer alle til at stemme ved det kommende præsidentvalg i USA, der løber af stablen 3. november.
Selv opfordrer LeBron James også de amerikanske statsborgere til at placere deres stemme. Det gjorde han allerede i et interview i august:
»Jeg håber, at alle – uanset race, farve og størrelse – ser, hvilket lederskab vi har i toppen i dette land, og forstår, at november er lige rundt om hjørnet, og det er et stort moment for os amerikanere.«
»Vi taler om, at 'vi vil være bedre, vi vil have forandring', og det får vi muligheden for.«