I 2015 blev Caroline Wozniacki og NFL-stjernen J.J. Watt set sammen flere gange, og rygterne om en romance var mange.

Den flirt blev dog aldrig bekræftet, og sidenhen fandt amerikaneren så fodboldspilleren Kealia Ohai, der er anfører for Houston Dash.

Og nu har de to amerikanske sportsstjerner så taget det næste skridt, efter den 30-årige bredskuldrede NFL-profil har været nede på knæ.

Det afslører han på sin Twitter-profil.

'Jeg er den heldigste mand i verden,' skriver han efterfulgt af hashtagget 'hun sagde ja'.

Parret har været sammen i tre år og mødte hinanden gennem J.J. Watts tidligere holdkammerat i Houston Texas Brian Cushing, der er gift med Kealia Ohais storesøster, Megan.

Det var tilbage i 2015, at danske Caroline Wozniacki blev set offentligt sammen med den amerikanske NFL-stjerne - blandt andet ved NCAA basketball-finalen, hvor de to så ud til at hygge sig.

Ingen af de to ville dog kommentere på, om de faktisk havde en flirt.

Caroline Wozniacki og J.J. Watt blev for første gang set sammen, da de så NCCA basketball-finalen den 6. april 2015.
Caroline Wozniacki og J.J. Watt blev for første gang set sammen, da de så NCCA basketball-finalen den 6. april 2015. STREETER LECKA

Sidenhen har de to så fundet sig en bedre halvdel og skal altså begge nu giftes.

Caroline Wozniacki er således allerede forlovet med amerikanske David Lee, der tidligere har spillet i NBA.

Senest hyggede danske tennisdarling sig så med blandt andre tennisveninden Serena Williams, da hun afholdt sin polterabend.

Den næsten to meter høje og 130 kilo tunge J.J. Watt spiller til daglig for NFL-holdet Houston Texans.