Hendes død har i seks måneder været et stort mysterium. 

Og først nu kan politiet fortælle, hvad der skete med den tidligere svømmer Jamie Cail, der den 21. februar i år blev fundet livløs i det hus, hvori hun boede med sin kæreste. 

Cail, der blev 42 år gammel, gik bort som følge af 'forgiftning fra fentanyl med aspiration fra maveindholdet'- hvilket betyder, at indhold fra svømmerens mave løb i lungerne – oplyser politiet ifølge NBC.

Det var Jamie Cails kæreste, der fandt hende livløs, da han kom hjem efter at have været på en bar. 

Jamie Cail i aktion ved et stævne i Californien under sin aktive karriere.
Jamie Cail i aktion ved et stævne i Californien under sin aktive karriere.
Vis mere

Hun blev hastet til hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde, og den første melding lød, at Cail var død som følge af et hjertestop. 

En uge senere fortalte politiet så, at de havde igangsat en undersøgelse for at finde ud af, om hendes død var som følge af en forbrydelse.

Jamie Cail var et kæmpe svømmetalent i sine unge dage. I 1997 vandt hun en guldmedalje i The Pan Pacific Championships.

1998/99-sæsonen vandt hun også en sølvmedalje ved VM i Brasilien – i 800 meter.