Skandalen ruller i England...

Medlemmer af det britiske paralandshold i svømning er angiveligt blevet chikaneret og mobbet - blandt andet med deres vægt. Det skriver den britiske avis The Times.

Onsdag viste en undersøgelse, at der var opstået en stor frygt blandt idrætsudøverne under ledelse af Robert Greenwood og Chris Furber, og nu kan The Times så folde historien ud.

Anklagerne går videre på, at kulturen var på en måde, som udelukkende fokuserede på at skabe resultater. Angiveligt skal udøverne være blevet straffet finansielt, hvis ikke de har opfyldt målene, som af trænerteamet har været sat til dem.

Landsholdssvømmerne har også været efterladt i tårer på grund af en streng og millitær-agtig disciplin på holdet.

Det britiske svømmeforbund, British Swimming, har allerede undskyldt over for de påvirkede atleter.

»På vegne af British Swimming vil jeg gerne undskylde til udøverne og deres familier for, at de har stået over for denne uacceptable opførsel. Jeg har skrevet til dem og deres familie. I jagten på succes er vi blevet opmærksomme på, at der har været fejl i kulturen og kommunikationen i British Para-swimming. Det retter vi, for vi er bevidste om behovet for at sikre en stærk velfærd i vores sport,« siger Maurice Watkins, der er øverste ansvarlige i svømmeforbundet, i følge BBC.

Angiveligt forlod Greenwood, der blev træner i 2013, sin post inden undersøgelsen begyndte. Landsholdet er ifølge BBC det mest vindende, engelske paralandshold ved sidste års para-OL i Brasilien. Holdet vandt 47 medaljer, skriver mediet.

Paralandsholdet er for svømmere med et handicap.