De har rørt hele Ukraine med deres unikke præstationer. Fået dem til at juble af glæde og stolthed. Nu griber de til våben i forsvar for landet.
Den russiske invasion af Ukraine har ført til, at flere ukrainske sportsstjerner har meldt sig klar til krig – og det har en enorm betydning for den ukrainske befolkning.
Det måske mest omtalte eksempel er de to verdenskendte boksebrødre Volodymyr og Vitalij Klitschko. Sidstnævnte er i dag borgmester i hovedstaden, Kyiv.
»Jeg tror virkelig, at det betyder meget, når sådan en person stiller sig op og hverver,« fortæller Thomas Søbirk Petersen, der er professor i etik ved Roskilde Universitet.
»Han er vant til at kæmpe for sin egen karriere. Nu kæmper han for hele sin by, for hele Ukraine og for sin familie. Jeg tror, at det sender et helt utroligt vigtigt signal, for det er jo helte i hjemlandet,« tilføjer han.
Ud over Klitsjko-brødrene har de to tidligere tennisstjerner Sergiy Stakhovsky og Alexandr Dolgopolov meldt sig klar.
Det samme har Oleksandr Usyk og Vasiliy Lomachenko, som er henholdsvis nuværende sværvægtsverdensmester og dobbelt olympisk guldvinder i boksning.
Sportsstjernerne spiller flere roller, når de bliver en del af krigsmaskinen, forklarer Thomas Søbik Petersen.
»Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget. Det betyder noget for motivationen og kampviljen,« siger han og understreger, at selvom sportsstjernerne ikke alene kan vinde krigen for Ukraine, så har det en stor og samlende betydning, at de stiller op.
»Lad os sige, at 500 sportsfolk går ind i hæren – det forslår jo næsten som en skrædder i helvede. Men hele det med at motivere befolkningen og det med at skabe sammenhængskraft, det gør sportsfolk,« siger Thomas Søbirk Petersen og tilføjer:
»Vi ser jo ellers ikke så tit, at sportsfolk slår sig op politisk og siger: 'Nu skal vi gøre noget ved klimaet, fattigdom eller dyreetik', men i den her situation er der ingen tvivl om, at de har en politisk effekt.«
Jesper S. Nielsen, der er ansat i Forsvarsakademiet som forsker og analytiker på Institut for Strategi og Krigstid, er enig.
Han forklarer, at der især er tre punkter, som er vigtige. Sportsfolkene kan være med til at rekruttere, legitimere og sprede budskaber – samt selvfølgelig at motivere befolkningen
Men faktisk er det langtfra et nyt fænomen, at sportsstjerner bliver brugt i krigssammenhænge, siger Jesper S. Nielsen.
Han nævner blandt andet den tyske boksestjerne Max Schmeling som et eksempel.
»Max Schmeling blev brugt massivt i den tyske propaganda, da han besejrede Joe Louis i en boksekamp i 1936. Ikke nok med, at han besejrede en bokser, der statistisk var bedre end ham, så var Joe Louis også sort, så den tyske propaganda gjorde rigtig meget ud af det faktum,« fortæller Jesper S. Nielsen.
I 1938 fik Joe Louis en ny kamp mod Max Schmeling. Her fik han revanche, og det gik ikke ubemærket hen hos tyskerne.
»Derefter bliver Mark Schmeling udfaset af den tyske propaganda, indtil han indtræder som elitesoldat i krigen,« tilføjer Jesper S. Nielsen.
I en dansk kontekst kan svømmerne Inge Sørensen og Ragnhild Hveger nævnes, men som to fuldstændige modsætninger.
'Lille henrivende Inge', som Inge Sørensen blev kaldt, »var simpelthen en lille darling«, beskriver Jesper S. Nielsen.
Inge Sørensen, der lige var fyldt 12 år, vandt en bronzemedalje ved OL i Berlin i 1936, og dermed blev hun den yngste medaljetager nogensinde ved et OL.
Da hun skulle på podiet, undlod hun at heile, og den episode fik hende direkte ind i danskernes hjerter.
»På den helt modsatte side er Ragnhild Hveger, som også var en superstjerne i mellemkrigstiden. Hun slog adskillige rekorder, men blev på en eller anden måde inkorporeret i den tyske propaganda-maskine. Hun turnerede faktisk i Tyskland og giftede sig med en tysk soldat,« siger Jesper S. Nielsen.