Der står han, den tidligere amerikanske sportsstjerne Jay Feely.

Mellem sin datter og hendes date til det store afdansningsbal. Et klassisk foto - og så alligevel ikke.

For den tidligere NFL-spiller har sin venstre arm om datteren, og i sin højre hånd har han en... pistol.

»Ønsker min datter og hendes date et godt afdansningsbal,« lyder teksten til billedet:

Og det har fået Jay Feely i lidt af et stormvejr i USA, hvor han i dag gør sig som amerikansk fodbold-kommentator hos CBS.

For Ikke mindst efter skoleskyderiet på Parkland-skolen i februar, hvor 17 elever og lærere blev dræbt, har våbendebatten været hed i USA.

Antivåbenaktivisten Shannon Watts skriver eksempelvis på Twitter:

»Åh hurra, Amerikanske fædre har nu begyndt sæsonen for 'jeg lader som om, jeg vil skyde min datters date for at krænke hendes uskyld'-billeder,« lyder det her:

Det er nogenlunde sådan holdningen kommer til udtryk i de mange tusindvis af kommentarer, der er kommet til billedet på Twitter. Her er nogle af dem:

  • »Åh Gud, det må være forfærdeligt at leve med dig.«
  • »Det er ikke sjovt. Det er voldeligt, kvindeundertrykkende og patriarkalsk.«
  • »Du har vist ikke styr på, at din datter selv har ret til at bestemme.«
  • »Det er ikke sjovt. Der er så mange unge, der aldrig kommer til et afdansningsbal på grund af våben.«
  • »Hvis en piges far nogensinde holdt en våben så tæt på min søn, skulle de begynde at bede for deres liv.«

Der er dog også opbakning til Jay Feely i samme forum:

  • »Du har en dejlig datter, og jeg kan se, at hun har en dejlig far.«
  • »Du har ikke gjort noget forkeret.«
  • »Helt ærligt, hvad er der galt med billedet. For fem år siden ville have kigget på det og være kommet videre. Hvad er der sket med dette land. Kan vi ikke klare en joke længere? Hvilken skade gør dette billede egentlig?«

Efter den ophedede meningsudveksling på sociale medier har Jay Feely været ude og beklage hele balladen.

»Billedet var ment som en joke. Min datter har set sin kæreste i mere end et år, og de vidste begge, at jeg lavede sjov. Jeg tager våbensikkerhed meget seriøst (pistolen var ikke ladt, og der var intet magasin i), og jeg havde ingen intentioner om at være ufølsom over for sådan et vigtigt emne,« lyder det fra Jay Feely, der spillede i NFL fra 2001 til 2014.

Han har dog valgt at lade billedet blive liggende på eksempelvis Twitter.