En stor nyhed har skabt flere overskrifter i UFC-verdenen.

MMA-kæmperen Francis Ngannou er ikke længere en del af Ultimate Fighting Champion (UFC), efter han har afvist en ny kontrakt med organisationen.

Det oplyser Dana White, præsident for UFC, ved en pressekonference søndag. Og ifølge præsidenten var kontrakten historisk:

»Vi tilbød Ngannou en aftale, der ville have gjort ham til den bedst betalte sværvægter nogensinde.«

»Men han sagde nej. Derfor har vi frigivet ham fra hans kontrakt, og han kan tage hen, hvor han vil – og han kan gøre, hvad han vil,« lød det fra Dana White på pressekonferencen ifølge CNN.

Det bliver ikke nævnt, hvor stort et beløb, Francis Ngannou har afvist.

Francis Ngannou har ikke selv kommenteret sagen, og det vides derfor heller ikke, hvad han skal fremover.

Ifølge Dana White ville den føromtalte kontrakt have været gældende i to år.

UFC-præsidenten befinder sit mit i en storm, efter det kom frem, at han slog sin kone nytårsaften. Det kan du læse mere om HER.

I 2021 vandt Francis Ngannou UFC-mesterskabet i sværvægt, og han genvandt triumfen i 2022.