Sam Stout og hustruen Jessie er knuste.

'Den seneste måned har været den bedste måned i mit liv, og nu er jeg i den værste tid i mit liv,' lyder det fra ham.

Parret har mistet deres et måned gammel datter, Sydney. I et Instagram-opslag fra den tidligere MMA-mester fremgår det, at den lille pige døde, mens hun sov.

'Vi forsøgte at redde hendes liv, men det var for sent,' fortæller den 36-årige canadier.

På Instagram viser han et hjerteskærende foto af sig selv med lille Sydney, der gik bort i sidste uge.

'Det føles ikke virkeligt,' skriver Sam Stout:

'Jessie og jeg har ikke givet slip på hinanden siden, og vi fortsætter med at holde fast i hinanden i resten af vores liv. Vi vil altid have ar på grund af det her.'

I den tidligere UFC-kæmpers næstsidste opslag på Instagram sender han en hyldest på mors dag til sin hustru, der fremstår med den nyfødte Sydney, med ordene 'det har været så inspirerende at se dig i moderrollen så naturligt. Jeg glæder mig sådan til denne nye fase i vores liv'.

Sam Stout trak sig tilbage i 2015. Han fik forinden 20 kampe i UFC-regi. Han vandt de ni af dem.