Vi kender Stevie Wonder for at sidde og svaje bag et klaver med et stort smil på læberne og solbriller for øjnene.

Men der er faktisk enkelte, der tror på, at Stevie Wonder slet ikke er blind. Eller i hvert fald ikke totalt blind.

Hvorvidt basketball-legenden Shaquille O'Neal tror på, at Stevie Wonder er blind eller ej, kan vi ikke sige med sikkerhed.

Men den 216 centimeter høje NBA-legende har selv oplevet 'Superstition'-sangeren på nærmeste hold, hvor 'Shaq' selv blev overrasket.

Shaquille O'Neal har gjort sig karriere som tv-ekspert efter sine 19 år som aktiv basketballspiller.
Shaquille O'Neal har gjort sig karriere som tv-ekspert efter sine 19 år som aktiv basketballspiller. Foto: ETIENNE LAURENT
Vis mere

I panelprogrammet 'Inside The NBA', hvor Shaquille O'Neal er fast paneldeltager med de øvrige NBA-legende Kenny Smith og Charles Barkley, fortæller han, at han har boet på Wilshire Boulevard i Los Angeles i den samme bygning som Stevie Wonder.

Shaquille O'Neal stod i en elevator, hvor døren åbnede, og Stevie Wonder stod selv på den anden side af døren.

»Han kommer ind og siger: 'Hvad så, Shaq?'. Trykker på knappen, står selv af på den rigtige etage og går til sit værelse. Jeg ringede til alle, jeg kendte og fortalte historien. De troede ikke på mig,« fortæller Shaquille O'Neal i programmet.

Det er dog langt fra første gang, at det bliver påstået, at Stevie Wonder slet ikke er blind.

69-årige Stevie Wonder med de karakteristiske solbriller på. 
69-årige Stevie Wonder med de karakteristiske solbriller på.  Foto: VALERIE MACON
Vis mere

I 2016 fortalte komikeren Anthony Anderson i 'The Late Show with Stephen Colbert', at han havde tabte en straffekast-konkurrence til Stevie Wonder, og så sent som tirsdag fortalte sangkollegaen Lionel Richie i 'The Kelly Clarkson Show', at han var overbevist om, Stevie Wonder kunne se.

Derudover har der været et par situationer, hvor Wonder selv har sat gang i spekulationerne.

I 2014 greb han en mikrofon på et stativ, der var ved at vælte, mens han i 2016 skulle åbne en kuvert ved Grammy-prisuddelingen. Her fumlede han med kuverten og fik den først åbnet, da han rettede øjnene ned på den.

De fleste føler sig dog overbevist om, at han rent faktisk er blind og blot har udviklet sine andre sanser i høj grad. Så man eksempelvis kan fornemme en mand på 216 centimeter i en elevator.