Arkiv
Arkiv

'Gå forrest - sig nej til snus'. Sådan lyder kampagnen fra håndbold- og fodboldklubben Skive fH og Skive IK, der som en del af Knæk Cancer-ugen nu melder sig ind i rækken af efterhånden mange, der advarer unge mod at bruge snus,

Den populære tobak har de seneste år været udbredt blandt særligt unge mennesker og er af Kræftens Bekæmpelse blevet kaldt et »ungdomsfænomen«, ligesom det ifølge TV Midtvest tilsyneladende også er særdeles udbredt blandt sportsstjerner.

Og det er således årsagen til, at de to sportsklubber i Skive sammen med Skive Kommune nu offentligt opfordrer sine spillere til at være rollemodeller - 'også uden for banen'.

»Vi har rigtigt mange ungdomsmedlemmer i vores (klub red.), og vi skal gøre dem opmærksomme på, at det ikke er vejen frem og blive en god idrætsudøver ved at spise snus. Man kan gøre det på rigtigt mange andre måder,« siger Peter Andersen, direktør, Skive fH, til TV Midtvest.

Forskning har vist, at snus øger risikoen for enkelte typer af kræft, og for nylig kunne en gruppe af forskere fra det svenske universitet, Karolinska Institutet, påvise, at faste snusbrugere har en betydeligt større risiko for at få sygdommen  type 2-diabetes.

Forskerne havde ifølge det svenske medie Expressen lavet en rapport på baggrund af fem forskellige studier, hvor man sammenlagt havde data fra 54.500 mænd over en periode fra 1990 til 2013.

Resultaterne viste, at hvis man dagligt bruger en dåse snus eller mere, øger det risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 70 procent. Ligger man på et forbrug på cirka 5-6 dåser snus om ugen, øger det risikoen for at udvikle sygdommen med 40 procent.

»Type 2-diabetes er en alvorlig, kronisk sygdom, som øger risikoen for hjertekarsygdomme og for at dø tidligere,« siger Sofia Carlsson, der er lektor på Karolinska Institutet og en af forskerne bag studiet.

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.