Det kan blive til mange placeringer i top-ti, men ikke helt i toppen for Kevin Magnussen, vurderer sportschef.

Melbourne: Kevin Magnussen gjorde et godt indtryk, da den danske racerkører testede Renault-bilen i Barcelona forud for Formel 1-sæsonen.

Det mener Bo Baltzer Nielsen, som er formand i Dansk Automobil Sports Union (Dasu). Han vurderer dog ikke, at Magnussen kan køre med om podieplaceringerne i år.

»Jeg vil blive meget overrasket over, hvis ikke Renault regelmæssigt kører med om placeringerne i top-ti og måske en enkelt gang som nummer fem-seks stykker.«

»Men jeg tror ikke, Renault kører med om podiepladserne i 2016,« siger sportschefen.

Magnussen kørte henholdsvis 111 og 153 omgange på sine to testdage, og danskeren kørte henholdsvis 119 og 126 omgange på sine to testdage.

»Kevin var med på farten næsten med det samme og havde samtidig den fysiske form til at køre alle de omgange, som svarer til mange grandprix-distancer.«

»Alene det var imponerende, efter at han har været ude i et år. Han har selvtrænet i hele 2015 uden at vide, om han skulle bruge det til noget. Og så har han alligevel formået at holde sig i fysisk topform.«

»Det var nærmest som om, han aldrig havde været væk,« siger Bo Baltzer.

Magnussen så det selv som en gave fra himlen at få lov til at køre så mange omgange.

»I Melbourne kan han sætte sig ned i bilen og være med på både fysikken og teknikken.«

Sæsonens første grandprix bliver afviklet på søndag i australske Melbourne.

/ritzau/