Velkommen til BT Sportens liveblog denne fredag, hvor weekenden for alvor banker på. Jeg vil opdatere jer med de vigtigste, største og sjoveste sportsnyheder fra ind- og udland. Følg med.

22.23 - FODBOLD: Bayern München vandt i Hamborg

Det holdt hårdt for Bayern München, men sydtyskerne kan nu rejse hjem med en 2-1-sejr i et underholdende opgør på Volksparkstadion. Robert Lewandowski blev matchvinder med to mål.

Læs mere på bt.dk lige her.

21.55 - VINTERSPORT: Svindal vinder igen og udbygger World Cup-føring

Den alpine skiløber Aksel Lund Svindal vandt sæsonens syvende World Cup-sejr, da han sejrede i Kitzbühel.

Nordmanden Aksel Lund Svindal blev fredag noteret for sin syvende World Cup-sejr i indeværende sæson. Men senere styrtede han og fik dermed en skidt afslutningen på dagen.

Læs mere her.

21.51 - FODBOLD: Fremragende detalje sender Bayern i front

Så fører Bayern München med 2-1 på Volksparkstadion i Hamborg, og det var en flot detalje af Robert Lewandowski, som sendte gæsterne i front igen.

Thomas Müller forsøgte sig med en afslutning fra distancen - et skud, som egentlig lignede en skævert. Men Robert Lewandowski stod godt placeret i feltet og reagerede lynhurtigt ved at stikke sin tå frem og prikke bolden forbi René Adler.

Måske ikke verdens smukkeste scoring, men der kan ikke pilles ved Lewandowskis centerforward-evner!

Lewandowski har nu scoret 17 mål i sæsonen. Han scorede også 1-0-målet mod HSV.

25 minutter igen.

21.45 - TENNIS: Spillere ser matchfixing som en fornuftig finansiering

Den britiske tennis-spiller Liam Brody siger til britiske BBC, at flere aktører ser matchfixing som en fremragende måde at finansiere karrieren på. De store pengesummer lokker.

»Et eller andet sted tror jeg, at nogen ser det som om, at de ikke har noget valg, og så gør de det måske af desperation,« siger han videre.

BBC og det amerikanske medie BuzzFeed har siden søndag aften publiceret en række artikler om matchfixing i tennis, som tilsyneladende er et omfattende stort problem.

21.42 - FODBOLD: HSV udligner mod Bayern München

Så kom der gang i den på Volksparkstadion!

En flot sparket dødbold fra højresiden af feltet blev sendt ind i en hård bue, som endte med at stryge forbi Manuel Neuer i målet. Aaron Hunt, der skiftede til Hamburger Sports Verein i sommerpausen fra Wolfsburg, er blevet noteret for målet.

1-1.

21.09 - FODBOLD: Bayern er foran mod HSV

Robert Lewandowski har netop knaldet Bayern München i front på et straffespark mod HSV.

Straffesparket blev begået mod Thomas Müller, der modtog en bold på vej ind i straffesparksfeltet. HSVs målmand René Adler kom for sent og fældede Bayern-angriberen, så ganske korrekt blev der fløjtet for straffespark.

Robert Lewandowski har nu nettet 16 gange i Bundesligaen, men det er ikke nok til at være topscorer. Det er Pierre-Emerick Aubemeyang fra Dortmund stadig med 18 mål.

20.47 - FODBOLD: Hiddink laver sjov med Petr Cech

Guus Hiddink er i godt humør før søndagens Premier League-brag mellem Arsenal og Chelsea.

Tidligere på ugen beskrev vi her på bt.dk, hvordan Adidas ved en fejl havde sendt Petr Cehcs mlåmandshandsker til Chelsea, der er tjekkens tidligere klub. Den historie kan du læse her - det er faktisk ret morsomt.

Petr Cech tog selv til Chelseas træningsanlæg for at hente handskerne, og den lejlighed benyttede Guus Hiddink til at joke med tjekken, skriver Skysports.

»Han vidste, at handskerne var her, og vi forsøgte at skjule dem for ham, hvilket han ikke ville være med til. Vi forsøgte også at gøre dem lidt glattere, men det opdagede han også!«

Læs historien på bt.dk om lidt.

20.18 - FODBOLD: Se Messi trylle som ungdomsspiller!

Vi ved efterhånden alle, at Lionel Messi er en gudsbenådet fodboldspiller. Det vidner fem Ballon d'Or-titler om som symbolet på, at han fem gange i karrieren er kåret til verdens bedste fodboldspiller.

Allerede i sine unge dage for Barcelonas B-hold viste han prøver på, at han kunne blive en fremtidens mand. Se bare med i denne video:

20.12 - FODBOLD: Amartey budt fint velkommen på sociale medier

Daniel Amartey er ny Leicester-spiller, og det glæder fansene sig over på det sociale medie Twitter, hvor ghaneseren endda har fået sit eget hashtag #AmarteyLCFC, som folk så kan fyre beskeder af på.

Se Amartey i Leicester-trøjen herunder:

19.59 - HÅNDBOLD: Tyskland klasker Ungarn

Tyskland gjorde Danmark kunsten efter ved at slå Ungarn med 29-19 fredag aften. Læs mere om den kamp her.

19.49 - FODBOLD: Startopstillinger til HSV-Bayern München

Så skal vi snart til det - Bundesligaen begynder igen efter vinterpausen!

20.30 fløjtes opgøret på Volksparkstadion mellem HSV og Bayern München i gang, så derfor er startopstillingerne nu tilgængelige kort tid før kampsstart.

Lad os kigge på dem. Først hjemmeholdet fra Hamborg:

Udeholdet fra Bayern München råder - med al ære og respekt for HSV - over lidt flere stjernespillere. Se bare herunder:

19.46 - HÅNDBOLD: Wilbek: Danmarks straffes for førstepladsen

Det lyder mærkeligt, ikke, at Danmark straffes for at have vundet sin pulje ved EM? Ulrik Wilbek mener i hvert fald, at det er tilfældet. Måske du er enig med ham?

Find ud af, hvorfor han er utilfreds, lige her.

19.24 - FODBOLD: Brøndby vinder 2-1 over FC Roskilde

Så begyndte fodboldåret for alvor for Brøndby, der her til aften har spillet sin første træningskamp i 2016. Læs meget mere om den kamp ved at klikke dig videre her.

18.52 - CYKLING: Michael Skelde skal stå i spidsen for nyt cykelhold

Det har ikke været nemt at være Michael Skelde over det seneste år, men nu ser det ud til at lysne i fremtiden.

Horsens Folkeblad fortæller historien om, at Michael Skelde, der tidligere ejede det forhenværende CULT-hold, skal stå i spidsen for et nyt cykelhold i samarbejde med Søren Vig fra Cycling Horsens. Eller, nærmere bestemt skal han lave forarbejdet og arbejde med talenterne, lyder det i artiklen.

»Jeg vil gerne arbejde med talentudvikling og mennesker. Det er det, jeg brænder for. Selvfølgelig vil vi også gerne lave sportslige resultater, men det handler i første omgang om at skabe et økonomisk fundament, så vi ved, hvad vi har mulighed for,« siger Michael Skelde.

»Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan finde både ryttere og ledere til et cykelhold, når vi har fået skabt fundamentet, og det er det, jeg skal bruge de kommende måneder til, men vi kommer ikke til at stå 1. december uden at vide, hvad der skal ske.«

I december blev Michael Skelde fyret fra CULT-Stölting-holdet kort tid efter at CULT havde meddelt, at man ville trække sit sponsorat.

18.19 - FODBOLD: Amartey skifter til Leicester

Daniel Amartey fra FC København skifter helt som ventet til den engelske Premier League-klub Leicester, som har Kasper Schmeichel på mål.

Prisen for FCK-spilleren menes at være på omkring 50 millioner kroner.

Daniel Amartey har imponeret gevaldigt siden, at han skiftede til københavnerne.

Mere på bt.dk om lidt.

17.45 - BOKSNING: Pacquiao føler, at han vandt over Floyd Mayweather

Sidste års boksekamp mellem Floyd Mayweather og Manny Pacquiao optog hele bokseverdenen i alle afkroge af kloden. Mayweather endte med at vinde på dommerstemmer, men Pacquiao føler faktisk, at han vandt kampen, siger han i et interview med The Guardian.

«Jeg fik mange slag ind, han fik enkelte ind.«

»Jeg respekterer dommernes beslutning. Sådan er boksning. Men spørger du mig, så føler jeg, at jeg vandt!«

De to boksere hører til blandt den absolutte verdenselite. Pacquiao, der oprinder fra Fillipinerne, engagerer sig i politik i hjemlandet, mens amerikaneren Mayweather i højere grad fokuserer på at bruge en masse penge og feste med strippere - sådan kunne det i hvert fald se ud vurderet ud fra hans aktivitet på de sociale medier.

Tjek bare denne video.

17.40 - FODBOLD: Klar til Bundesliga?

Bundesligaen bliver igen skudt i gang fredag aften, når Hamburger SV tager imod selveste Bayern München. Det er naturligvis en kamp, som jeg følger her i live-bloggen, så bliv endelig hængende.

Der plejer altid at være gang i den på Volksparkstadion, og herunder kan du se den kulissen, som der venter spillerne.

17.22 - FODBOLD: Danmarks kvinder taber til EM-værterne

Det danske fodboldlandshold for kvinder tabte fredag med 0-2 til Holland i en træningskamp.

Hollænderne, der afholder EM næste år, scorede begge sine mål tidligt i første halvleg.

16.56 - FODBOLD: UEFA indfører mållinjeteknologi

Det europæiske fodboldforbund indfører mållinjeteknologi til sommerens EM-slutrunde og næste års Champions League. Det har UEFAs eksekutivkomité netop vedtaget.

Læs mere på bt.dk her.

16.51 - AM. FODBOLD: Super Bowl-bejler varmer op i sne

Søndagen byder på semifinalerne til Superbowl - de såkaldte Championships i AFC- og NFC-konferencen - og Carolina Panthers er så småt i gang med de sidste forberedelser, inden turen går til Arizona for at spille mod Cardinals.

Det ser da lidt vildt ud, gør det ikke?

Heldigvis for Carolina bliver kampen i Phoenix, Arizona, spillet indendørs.

Søndagens tidlige NFL-kamp står mellem Denver Broncos og Tom Brady. Et møde mellem to af tidens bedste quarterbacks, Peyton Manning og Tom Brady.

16.21 - CYKLING: Michael Valgren synger Tinkoff-holdet i gang

Den danske cykelrytter Michael Valgren får ikke kun sin cykelkæde til at synge. Han kan også med sin stemme.

Før fjerde af Tour Down Under, som køres netop i disse dage i Australien, gav danskeren en sang til hele holdbussen. Lyt selv med herunder:

16.09 - FODBOLD: Emil Larsen skifter til USA

Som bt.dk kunne afsløre allerede for et par dage siden, så skifter Emil Larsen til den amerikanske klub Columbus Crew.

Mere følger på bt.dk om lidt...

16.03 - FODBOLD: Louis van Gaal sviner igen pressen

Forholdet mellem Louis van Gaal og den britiske presse er ikke godt. Det er faktisk forfærdeligt.

Og nu sviner van Gaal så pressen igen.

Ved et pressemøde sagde Manchester Uniteds manager ifølge Skysports, at pressen ikke skal blande sig i, hvor længe manageren planlægger at blive i rollen som træner.

»Jeg synes ikke, at pressen skal hjælpe mig. Det er min beslutning. Først fyrede de mig, nu blander de sig i min fremtid. Det synes jeg ikke, at jeg behøver svare,« sagde van Gaal iskoldt.

Hen over julen berettede flere medier om, hvordan hollænderen var tæt på en fyring, og det behagede ikke Louis van Gaal, der også ved den lejlighed var ude med kritik af journalisterne.

Fik du for øvrigt læst, hvordan en britisk avis gjorde grin med hollænderen juleaftensdag? Hvis ikke, så læs den underholdende historie her.

15.36 - FODBOLD: Brøndby sender flop til Sverige

Ifølge den svenske avis Expressen er Michael Almebäck på vej til et skifte til Örebro SK.

Brøndby-spilleren var sidste sæson udlejet til Esbjerg. Forinden da slog han aldrig igennem i Brøndby, hvor han af mange er blevet betegnet som et flop.

Læs mere på bt.dk om lidt.

15.10 - CYKLING: Få de hår væk, Peter

Det vækker opsigt i feltet, når manden i VM-trøjen ikke barberer sine ben. Men opfordringen om at få orden på hårvæksten kom prompte fra Nibali til Peter Sagan. Men den gad han ikke have. Se selv her.

15.04 - TENNIS: Vild rekord

Roger Federer er tæt på at nappe en ret vild rekord i grand slam-sammenhæng. Læs mere her.

14.30 - FODBOLD: Er du ikke snart klar?

Daniel Sturridge har gennem lang tid trukket med skader, og det er ved at blive for meget for Liverpool-manager Jürgen Klopp. Læs hvorfor her.

14.05 - FORMEL 1: Bare glad eller på F1-kontrakt?

Kevin Magnussen er i meget godt humør i dag. Og det markerer han på Instagram. Ja, ja nogle ville nok tolke smilet derhen, at han måske endelig har sat sin signatur på en ny Formel 1-aftale. Vi lader blot Kevin Magnussens smil tale for sig selv.

13.51 - FODBOLD: Kasper Schmeichel som NFL-kicker

Kasper Schmeichel og Leicester har haft besøg af NFL-holdet Carolina Panthers. Det kom der de her billeder ud af.

Se mange flere billeder her.

13.15 - FODBOLD: OB forsvarer udskældt Rasmus Falk

OB går nu i rette med de folk, der har svinet Rasmus Falk til op sociale medier, efter han i denne uge skrev under på en kontrakt med FCK gældende fra sommerferien. Men reaktionerne har været alt for grove. Det mener sportsdirektør Jesper Hansen. Læs hele interviewet her.

12.49 - FORMEL 1: Frygter ikke Magnussens skæbne

Efter Kevin Magnussen har forladt McLaren, hedder den nye Formel 1-reserve Stoffel Vandoorne. Belgieren er et stort talent, lige som Magnussen, og han håber at kunne få en fast plads hos McLaren en dag. McLaren lovede i sin tid Vandoornes danske forgænger en fast plads uden at holde ord, men belgieren frygter ikke samme skæbne.

»Kevin kom fra en sæson i Formel 1 og var reserve i en sæson uden muligheder for at køre andre steder ved siden af,« lyder det fra Stoffel Vandoorne til Autosport.

Vandoorne skal formentlig køre løb i den japanske Super Formula-serie ved siden af reserverollen.

Kevin Magnussen til vestre, Jenson Button i midten og Stoffel Vandoorne til højre.
Kevin Magnussen til vestre, Jenson Button i midten og Stoffel Vandoorne til højre. Foto: MCLAREN MERCEDES
Vis mere

12.43 - FODBOLD: Hareide lægger sin plan frem

Vores chef på BT Sporten, Benjamin Munk Lund, har interviewet den kommende danske landstræner Åge Hareide om normandens planer for Agger og co. Læs det store interview her.

11.38 - FODBOLD: Kuhn roses af stjerne

Danske Allan Kuhn er begyndt sit arbejde i svenske Malmø FF. Og den første tid har været god. Det mener angriberen Marcus Rosenberg. Læs mere her.

11.10 - FODBOLD: Brøndby henter endnu en angriber

Der er gang spillerhandlen på Brøndby Stadion i dag. Først præsenterede klubben polske Kamil Wilczek, og nu er det en 18-årig svensker, som har skrevet med Brøndby. Navnet er Gustaf Nilsson, han er 18 år og spiller lige nu i Falkenbergs FF i hjemlandet. Nilsson tiltræder først i Brøndby til sommer, hvor han har fået en fire-årig aftale.

»Gustaf er en fantastisk spændende spiller, som vi glæder os til at arbejde med. Han har trods sine kun 18 år allerede bevist sit værd i den øverste, svenske række, hvor han som fast mand for Falkenbergs FF scorede seks mål i efteråret, og han er ligeledes allerede inde over det svenske U-21 landshold,« udtaler sportsdirektør Troels Bech i en pressemeddelelse.

10.29 - MOTORSPORT: Danskerbilen forlænger med talent

Et af landets højst rangerende motorsportsteam har fået besætningen endeligt på plads før sommerens debut i 24-timersløbet på Le Mans. Således har Formula Racing forlænget kontrakten med stortalentet Mikkel Mac, så den 23-årige dansker er hos teamet i 2016.

Her skal han sammen med Christina Nielsen og Johnny Laursen vise sig frem i en Ferrari 458 GT2 samt forsvare teamets sejr i den europæiske Le Mans-serie (ELMS).

»Jeg er stolt over, at Formula Racing endnu en gang har tilbudt mig en plads på holdet. Teamet betyder utroligt meget for mig og er næsten blevet min familie. Jeg har vundet to verdensmesterskaber i Maserati Trofeo med Formula Racing, og i efteråret tog vi mesterskabet i den europæiske Le Mans-serie i andet forsøg,« siger Mikkel Mac i en pressemeddelelse.

Fotokreditering: GARY PARRAVANI.
Fotokreditering: GARY PARRAVANI.
Vis mere

10.15 - FODBOLD: Brøndby henter angriber

Brøndby har hentet den polske angriber Kamil Wilczek på en aftale, der løber de kommende 3½ år. Han er købt i den italienske Serie A-klub Carpi.

»I takt med at truppen stille og roligt er blevet trimmet her i starten af året, har vi fået gjort plads til en angriber, og det ikke er nogen hemmelighed, at vi har ønsket at styrke vores offensiv. Vi har over længere tid fulgt Kamil Wilczek, og han har bevist, at han kan levere varen, da han i sidste sæson blev topscorer i den polske liga. Nu skal han så bevise, at han kan levere varen for os, og det tror vi selvfølgelig på, at han kan,« siger sportsdirektør Troels Bech.

10.12 - FODBOLD: Afviser hemmeligt United-møde

Pep Guardiola og Manchester United afviser i dag en historie, der landede i franske medier i går aftes - nemlig at Guardiola og United mødtes hemmeligt i Paris i sidste uge for at tale om jobbet som manager i den engelske storklub. Læs mere her.