Det er ikke kun på badmintonbanen, at Viktor Axelsen har 'smashing' succes.

Også i privaten går det godt. Og tordag aften lavede han et rent serve-es.

Her kom den danske stjernes datter nemlig til verden. Det afslører Viktor Axelsen fredag på Instagram.

Her har den tidligere verdensmester postet et nuttet billede, hvor han holder sin helt nyfødte datter i hånden - og samtidig afslører han navnet på arvingen.

»Sig hej til Vega Rohde Axelsen. Hun blev født i går klokken 22.26 dansk tid. Jeg er så stolt af dig og din fantastiske mor,« skriver Axelsen.

Det er Viktor Axelsens og kæresten Natalia Koch Rohdes første barn.

Den danske OL-bronzevinder må for tiden nøjes med at sidde på tilskuerpladserne ved badminton-turneringerne. Han har i de seneste måneder kæmpet med en slem skade i højre ankel, og i midten af september gennemgik han en større operation.

Men man skal ikke længere tilbage end marts for at finde den lange fynbos seneste triumf. Her strøg har til tops i prestigefyldte All England.