Dette er IKKE en aprilsnar - Mr. FCK poserer her i den blågule trøje til fordel for Humor mod AIDS.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvad man dog ikke gør for at støtte et godt formål.

Tirsdag den 1. april blev dagen, hvor danskerne kunne se selveste Mr. FCK iført en trøje fra ærkerivalerne fra Brøndby. Klædt i gul og blå poserede Don Ø i Brøndby-trøjen for at støtte AIDS-Fondet i kampagnen 'Humor mod AIDS'.

Det er radiokanalen P3, der står bag denne gimmick, hvor kendte danskere skulle 'sælge ud' af sin sjæl og lytterne via sms donere penge til 'Humor mod AIDS'. Nåede indsamlingen op på 50.000 kr. lovede Don Ø for åben radio at iføre sig fjende-trøjen nr. 1. Indsamlingen nåede dog op på imponerende 75.000 kr:

- Hvis du kan samle 75.000 kr. ind til et godt formål, så kan jeg godt gå nøgen gennem Strøget. Men det her var ment i spøg. Jeg vil gøre meget så længe, det er inden for rimelighedens grænser, og man kan tage det med et smil på læben. Så stiller jeg gerne op til sådan noget, siger Don Ø, der lyder under det borgerlige navn Flemming Østergaard, til bt.dk..

Jeg har talt med nogle FCK-fans, der mener, du sælger vildt ud. De er seriøst rasende over, at du kan finde på at stille op i den trøje. Hvad vil du gerne sige til dem?

- Jamen, jeg skal ikke give nogen forklaringer på det. Så længe det går til et godt formål, ellers gør jeg det jo ikke. Årsagen til, at jeg har gjort det, er, at det går til et godt formål.

Hvordan føltes det så at have den på?

- Jeg bryder mig ikke om at have den på - i ordets bogstaveligste forstand, lyder det hurtigt fra Don Ø, der fortsætter:

- Men altså fanatisme skal vi passe på, og den gælder inden for alle fangrupper. Vi skal ikke have fanatisme, vi skal også en gang i mellem have et smil på læben, og hvis vi samtidig kan have et smil på læben, hvor vi kan se, at der er en årsag til, man gør det. Jeg går jo ikke rundt i Brøndby-trøje overhovedet, men det her undtagelsen, fastslår Don Ø over for bt.dk..

Læs mere om Humor mod Aids på hjemmesiden her

Scroll ned og stem