Angelica Bengtsson nåede nærmest kun at sætte stangen i jorden, inden den knækkede.

Den svenske stangspringer hang et øjeblik i luften. Så faldt hun.

Ned. Og ramte jorden i stedet for at ramme den store pude, der normalt skal gribe de højtflyvende atleter.

Se her, hvordan Angelica Bengtsson endte med at ligge et helt uventet sted:

Foto: ANTONIN THUILLIER
Vis mere

Foto: ANTONIN THUILLIER
Vis mere

Det var søndag aften, at episoden fandt sted under kvindernes stangspringsfinale ved atletik-VM i Doha.

I stedet for at komme over de 4,80 meter endte Angelica Bengtsson altså med at falde tungt til jorden. Her lå hun med et forbløffet udtryk i den lille grav, hvor stangen normalt skal stå i atletens forsøg på at besejret tyngdeloven.

Publikum og tv-seere holdt vejret. Og hvad gjorde den svenske atlet så? Hun rejste sig hurtigt op og gav sig straks klar til at påbegynde et nyt forsøg.

»Jeg fattede ikke, at jeg havde knækket stangen, før dommerne sagde, at jeg fik et forsøg mere. Men så skulle jeg gøre det med det samme, så jeg skyndte mig bare at komme i gang,« sagde Angelica Bengtsson efterfølgende til Expressen:

Foto: DYLAN MARTINEZ
Vis mere

Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV
Vis mere

Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV
Vis mere

»Jeg tænkte bare: 'Okay, så hopper vi nu', og det gik rigtigt godt. Nøglen var ikke at tænke. Det var nok derfor, det gik.«

For hun kom over. Hvilket betød, at hun med højden 4,80 satte ny svensk rekord.

Imens væltede roserne ned over hende fra kollegaer for at kunne udføre den præstation umiddelbart efter sådan et styrt.

Det rakte til en sjetteplads i VM-finalen, for her kom seks kvindelige stangspringere for første gang nogensinde over den højde i samme konkurrence.

Angelica Bengtsson kom over i sit næste forsøg.
Angelica Bengtsson kom over i sit næste forsøg. Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV
Vis mere

Og Angelica Bengtsson var tilfreds.

»Jeg havde ikke regnet med at bliver nummer seks. Jeg kan ikke være andet end tilfreds, efter alt det, der skete,« sagde hun.

Svenskeren sagde også nogle ord, der udløste ekstra respekt:

»Jeg har altid gerne villet knække en stav. Nu er jeg en rigtig stangspringer.«