Rygterne svirrer: Skal Ronaldo giftes i weekenden?
Fodboldstjernen sætter gang i bryllupsspekulationer med én særlig accessorie.

Fodboldstjernen sætter gang i bryllupsspekulationer med én særlig accessorie.

En kæmpe diamant på fingeren af verdensstjernen Cristiano Ronaldo har sat internettet i kog.
Den ligner nemlig til forveksling den ring, som han friede til sin forlovede Georgina Rodriguez med, skriver The Sun.
Så er den portugisiske fodboldspillers bryllup lige på trapperne?
Ringen blev spottet på fodboldstjernen på vej ombord på en yacht på Mallorca fredag.
Ifølge Mirror har rygtet om et bryllup i den kommende weekend floreret på flere lokale medier. Mediet har blandt andet set en lækket bryllupsinvitation.
Cristiano Ronaldo har tidligere fortalt, at Georgina og ham har planer om at blive gift efter VM, som netop er overstået.
Fodboldstjernen friede til Georgina Rodriguez i august, hvilket parret afslørede i et opslag på Instagram med et billede af den kæmpe diamantring, som Ronaldo havde købt til hende.
Georgina Rodriguez er mor til to ud af Ronaldos i alt fem børn.
Parret mødtes i 2016, da Georgina arbejdede i en Gucci-butik i Madrid.