Det endte målløst og med et point til hver, da Club Brugge og Rosenborg mødtes i FCK's Uefa Cup-gruppe. Dermed er danskerne sidst i gruppen.

FC København var ene om ikke at komme på pointtavlen i Uefa Cuppens gruppe G torsdag aften.

Således var der dømt pointdeling mellem Rosenborg og Club Brugge, som på forhånd er udset som nogle af de hårdeste konkurrenter til at gå videre fra puljen point.

De to hold mødtes på nordmændenes hjemmebane Lerkendal i Trondheim, og de forlod banen med samme status, som de havde entreret den med - nemlig stillingen 0-0. Rosenborg, der trænes af den tidligere AaB-træner Erik Hamrén, havde danske Kris Stadsgaard med i hele kampen.

Dermed ligger FC København, der tabte med 1-3 til St. Etienne, sidst i gruppen.

/ritzau/