Han er den dyreste spiller nogensinde i Sheffield United.

Nu er han blevet tiltalt for spritkørsel.

Ifølge flere engelske medier er angriberen Oli McBurnie blevet tiltalt for at have for meget alkohol i blodet fredag nat i Leeds.

BBC skriver, at Sheffield United ikke ønsker at kommentere på historien.

Oli McBurnie har været skadet.
Oli McBurnie har været skadet. Foto: PETER CZIBORRA
Vis mere

Oli McBurnie har været skadet, og han var derfor ikke med på det skotske landshold i den landsholdsperiode, der netop er overstået.

Sheffield United-manager Chris Wilder sagde dog i sidste uge, at der var en chance for, at den 23-årige fodboldspiller ville være tilbage i truppen til mandagens kamp mod Arsenal.

Det er endnu uvist, om det nu kommer til at ske.

Sheffield United gav omkring 170 millioner kroner for Oli McBurnie, da han blev hentet i Swansea i sommer. Han har indtil videre scoret ét mål i Premier League.