FIA delte en voldsom bekendtgørelse tirsdag nat. 

Organisation, som repræsenterer motorsport og Formel 1s interesser, offentliggjorde, at de har påbegyndt en undersøgelse af en interessekonflikt mellem et Formel 1-holds direktør og en medarbejder fra FOM, der står for at promovere Formel 1 og motorsport kommercielt, skriver motorsport.com.

Selvom der ikke blev nævnt nogle navne i bekendtgørelsen, er det kendt offentligt, at der er tale om Formel 1 Academy-direktøren Susie Wolff og hendes mand, Toto Wolff, som er holddirektør for Mercedez AMG. 

Nu raser Susie Wolff mod anklagerne på Instagram

»Jeg er dybt fornærmet, men desværre ikke overrasket over de offentlige påstande, der er blevet fremsat i aften.«

»Det er nedslående, at der bliver sat spørgsmålstegn ved min integritet på den måde - især når det ser ud til at have rod i intimiderende og kvindefjendsk adfærd, som fokuserer på min civilstand frem for mine evner,« skrev hun blandt andet. 

Den kvindehadende adfærd, hun henviser til, handler om, at FIA-præsidenten, Mohammed Ben Sulayem, er blevet kritiserer flere gange for at have skrevet sexistiske bemærkninger på en blog for ti år siden. 

Heriblandt at han 'ikke kan lide kvinder, som tror, at de er klogere end mænd, fordi det ikke er sandt'.

FIA-præsidenten har forsvaret kritikken i pressen.