Den engelske prins Harry er en indædt forkæmper for corona-vacciner i det vaccineskeptiske USA. Og derfor reagerede prinsen også skarpt, da han forleden hørte en podcast.

UFC-kommentatoren Joe Rogan har på Spotify en særdeles populær podcast, 'The Joe Rogan Experience', og heri har han flere gange langet ud efter USAs vaccineprogram.

Forleden udtalte Joe Rogan i sit program:

»For de fleste er det sikkert at blive vaccineneret, men jeg mener ikke, at unge og sunde mennesker skal have et stik.«

HOUSTON, TEXAS - FEBRUARY 07: Joe Rogan during the UFC 247 ceremonial weigh-in at Toyota Center on February 07, 2020 in Houston, Texas. Ronald Martinez/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
HOUSTON, TEXAS - FEBRUARY 07: Joe Rogan during the UFC 247 ceremonial weigh-in at Toyota Center on February 07, 2020 in Houston, Texas. Ronald Martinez/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: RONALD MARTINEZ
Vis mere

Den påstand havde prins Harry hørt, og da den royale englænder selv medvirkede i en podcast, 'The Armchair Expert', kunne han ikke lade være med en sende en stikpille til Joe Rogan.

»Sagen er, at i dagens verden med al den misinformation, så skal du være meget påpasselig med, hvad der kommer ud af din mund,« lød det fra prins Harry, der tilføjede, at 'der følger et ansvar med at have en platform, og at det nok var bedst for Rogan at 'blande sig uden om'.

Joe Rogan har efterfølgende erkendt, at han nok bare skal fokusere på UFC fremover:

»Jeg er ikke læge, jeg er bare en fucking klovn. Jeg er MMA-kommentator, som også er en beskidt standupkomiker.«