Amalie Dideriksen drømmer om at forsvare sin VM-titel i dagens linjeløb i Bergen, men som verdensmester får man ekstra opmærksomhed, og det er ikke kun godt
Flammen fra stearinlyset vugger blidt i Bjørnefjorden Gjestetuns lobby, og fjorden neden for hotellet er ganske stille.
Som Amalie Dideriksen sidder dér i sit rød-hvide tøj i en sofa med grå kæmpepuder i ryggen, ånder alt fred og idyl. I dag ændrer danskerens omgivelserne sig til det stik modsatte.
Amalie Dideriksen er forsvarende verdensmester i kvindernes linjeløb og skal i dag gøre sit til at få endnu en regnbuetrøje, som VM-vinderen får lov at køre i hele sæsonen, hvilket den Amager-bosatte dansker har gjort lige siden løbet i Qatar sidste år. I dag er hun i landsholdstrøjen. Men det betyder ikke, at konkurrenterne overser hende.
»Jeg får ikke lov til at luske mig med i udbruddene mere, for der er flere øjne på mig nu. Folk har fået øjnene op for, at jeg kan spurte til sidst, men sådan er det. Det er bare et godt tegn og et billede på, at de tror, jeg kan lave noget godt, og så er det op til mig at bevise, at jeg stadig kan være med,« siger Amalie Dideriksen.
Der skal nok blive holdt godt øje med den 21-årige dansker både af tilskuerne i Bergen, der bortset fra i begyndelsen af VM har været pakket ind i grå skyer med varierende mængder af regn, og af konkurrenterne. Hun mærker presset, som alt andet lige vil følge med, efter man har vundet VM, men hun er klar på opgaven.
»Det er altid svært at komme ind som forsvarende verdensmester, for jeg kan næsten kun gøre det dårligere end sidst. Men jeg er spændt, og jeg glæder mig,« siger Amalie Dideriksen.
En vanvittig bedrift
Hendes mange smil fortæller bedre end ord, hvor stort det vil være for hende at vinde VM året efter sin triumf i Doha i Qatar.
På kvindesiden har VM været afviklet siden 1958. Det er kun sket seks gange, at en rytter har vundet to år i træk – senest med hollænderen Marianne Vos i 2012 og 2013. Én ting er, at det er ganske få forundt overhovedet at blive verdensmester. Noget andet er, at det ville være en vanvittig imponerende bedrift at gentage triumfen et år efter.
Hvis det skal ske i dag i Bergen, er Amalie Dideriksen nødt til at tage sit stærkeste våben – det hurtige antrit - i brug. Og det skal ske i en sprint.
I sidste års løb i Qatar snød hun hollændernes stærke sprintertog, hvilket er en præstation i sig selv, men i år er der ingen garanti for, at det bliver en stor massespurt, fordi Laksebakken på 1,5 kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 6,4 skal passeres otte gange på rundstrækningen.
»Om ruten er for hård, det vil tiden vise, men jeg vil i hvert fald ud at kæmpe med alt, hvad jeg har at rykke med,« siger Amalie Dideriksen og fortsætter:
»Vi har også Cecilie (Uttrup Ludwig, red.), som vi kører for. Selvfølgelig er det svært at spå om inden løbet, for det kan udvikle sig på mange måder, men hvis ruten viser sig for hård for mig, håber vi på, at Cecilie kan køre med.«
Flere strenge at spille på
Netop Cecilie Uttrup Ludwig, der er professionel for Cervélo-Bigla Pro Cycling, glæder sig ligesom Dideriksen enormt til at indtage den norske asfalt.
Hun har fra nærmeste hold kunnet lade sig begejstre og også inspirere af sidste års triumf for Amalie Dideriksen, som hun selv håber at kunne gøre efter på et tidspunkt i sin stadig unge karriere.
I 2012 vandt hun VM-sølv i enkeltstart for juniorer, så den 22-årige tempospecialist kender følelsen af at få metal hængt om halsen ved den internationale cykelunion UCIs helt store årlige begivenhed, og hun har mod på mere af den slags. Men det kræver, at cykelløbet udspiller sig til hendes fordel.
»Hvis jeg skal køre med om medaljerne, skal jeg helst ikke hjem i en spurt. Jeg kan godt lide de hårdere cykelløb, og derfor er det fedt, at det er så langt et løb. Det gælder om at få numsen med op over Laksebakken, og så kan jeg forhåbentlig lave noget derfra, hvis det hele ellers går min vej,« siger Cecilie Uttrup Ludwig, der kører sit andet VM i kvindeeliterækken.
Masser af hjælp
Fordi Danmark er placeret højt på verdensranglisten og har den forsvarende verdensmester med på holdet, har man i år syv ryttere med. Så mange har Danmark aldrig haft med før.
Det betyder, at Amalie Dideriksen og Cecilie Uttrup Ludwig kan få masser af hjælp undervejs på rundstrækningen af Julie Leth, Christina Siggaard, Pernille Mathiesen, Trine Schmidt og Camilla Mollerbo Pedersen.
Forhåbentlig bliver det til så meget støtte, at det igen kan blive til en dansk medalje, og skulle det blive af den allerfineste karat, ved Amalie Dideriksen i hvert fald godt, hvordan hun kommer til at føle.
»Så bliver jeg utrolig glad,« siger hun – også selv om der så igen-igen vil være pres og fokus på hende fra omgivelsernes side.
Dagens linjeløb begynder 13.30.
