Den succesfulde cheftræner Pep Guardiola stopper i Manchester City. 

Det skriver klubben selv på deres hjemmeside. 

Guardiola stopper på trods af, at hans kontrakt først løber ud om et år. 

Han udtaler, at han har svært ved at forklare, hvorfor han stopper nu.

»Spørg mig ikke om grundene til, at jeg rejser. Der er ingen særlig grund, men inderst inde ved jeg, at det er min tid. Intet varer evigt – hvis det gjorde, ville jeg stadig være her.«

»Det, der vil vare evigt, er følelsen, menneskene, minderne og den kærlighed, jeg har til Manchester City,« siger han til klubbens hjemmeside.

Spanieren har vundet 20 titler i spidsen for Manchester-mandskabet – heriblandt seks mesterskaber og en Champions League-titel. 

Rygterne blev allerede lækket, om Guardiolas stop i sidste uge, som han efterfølgende skulle have undskyldt for over for spillertruppen, da det engelske mesterskab endnu ikke var afgjort. 

Det tabte Manchester City endegyldigt tirsdag til Arsenal, og nu er det altså officielt. 

Engelske medier har allerede berettet om, at Guardiolas tidligere assistenttræner Enzo Maresca tager over som cheftræner i klubben. 

B.T. Fodbold

I dagens program dykker vi ned i torsdagens vigtige kamp mellem Brøndby og FCK. Vi vender også de seneste transferrygter og AGFs vilde guldweekend. Vært: Jonas Ryefelt, sportsjournalist på B.T. Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd, B.T.s fodboldeksperter Producer: Emilie Maja Jeppesen og Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.