AGF står i aften over for den største kamp i deres historie, hvor klubben potentielt kan tjene et astronomisk beløb.

Tirsdag aften møder de aserbajdsjanske Sabah FK i tredje kvalifikationsrunde til Champions League. 

Og hvis de kvalificerer sig til Champions League, tjener klubben 139 millioner kroner i startbeløb.

Et markant højere beløb end hvis de ender med at skulle spille Europa League eller Conference League, hvor startbeløbet kun er henholdsvis 32 og 24 millioner kroner. 

»Målt på økonomi er det suverænt den vigtigste kamp i AGF's historie. Det er muligheden for at lave endnu et gearskifte og konsolidere sig som en fast del af dansk fodbolds top,« vurderer B.T.s sportsredaktør Lasse Vøge. 

Udover startbeløbet er der en række yderst profitable præmiesummer i den fineste klubturnering i verden.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En sejr indbringer 16 millioner kroner og en uafgjort kamp 5 millioner. Herefter er der også klækkelige præmiesummer alt efter hvor langt, klubben kommer i turneringen.

Modstanderen fra Aserbajdsjan er en ny klub, der er i stiftet i 2017. De har i sidste sæson, vundet deres første mesterskab nogensinde, hvor de henviste landets ubestridte største klub Qarabağ FK til andenpladsen.  

Hvis de besejrer Sabah FK tirsdag aften, skal de i sidste kvalifikationsrunde til Champions League møde vinderen af opgøret mellem israelske Hapoel Beer Sheva og serbiske Røde Stjerne. 

Er ulykken ude og skulle jyderne tabe, så får de diskutabelt den allersværeste modstand i form af vinderen af opgøret mellem S.L. Benfica og skotske Hearts of Midlothian FC. Det portugisiske storhold vandt første opgør 6-1, så det er en velsmurt maskine, de danske mestre kan støde ind i.

Du kan selvfølgelig følge AGF's skæbnekamp i aften her på bt.dk.

B.T. Fodbold

I dag debatterer panelet Brøndbys forrygende start under Thomas Nørgaard. Magnus Jensen-sagen bliver også vendt - FCM-fan Kent J. Nielsen debatterer med Lasse Vøge, der har kaldt sagen for FCM Classic. Og hvad sker der med Christian Eriksen? Og til sidst hjælper panelet Superligaen med nogle solide transferråd. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Gæst: Kent J. Nielsen Producere: Frederik Riis-Jacobsen, Emilie Maja Jeppesen, Markus Nørregaard Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten. Denne episode er sponseret af VANBRUUN. Gå ind på vanbruun.com og book en konsultation.