"Bent gjorde hele forskellen." Nocko Jokovic strålede som en sol, da han efter en klokkeren frifindelse i går klokken 13.15 kunne forlade Vestre Landsret i Viborg - helt og aldeles renset for at have optrådt som brutal voldmand.
Advokat Bent Nielsen sad tilbagelænet i advokatværelset og gjorde beskedne anstrengelser for at skjule sin tilfredshed. Men 73-årige Nielsen havde også grund til at føle passende selvglæde i går efter triumfen i Vestre Landsret."Jamen dommen i byretten var jo forkert. Jeg er ikke overrasket over afgørelsen," sagde Bent Nielsen, der med alvor i stemmen fastslog, at Nocko Jokovic da ikke havde haft en dårlig advokat i byretten.
Blandt tilhørerne var der dog ikke tvivl om, at der var tale om en klar forstærkning, da superligaspilleren fik den århusianske old-boys advokat som talsmand fremfor den erhvervsadvokat, der førte sagen i byretten.
Retsmødet afslørede et klassisk dilemma for dommere og domsmænd, når en sag mangler konkrete beviser, og den tiltalte og den forulempede kommer med hver sin forklaring.
Så skal rettens afgørelse i høj grad baseres på, hvem der giver den mest troværdige forklaring samtidig med, at al rimelig tvivl skal komme den tiltalte til gode.
Episoden, der førte til sagen mod Nocko Jokovic, var i sig selv såre banal.
23. juni stod to mænd kl. 5.45 og forsøgte at få fat på en taxa midt i Silkeborg.
Den ene var Nocko Jockovic, den anden var en jævnaldrende ung mand.
Begge var om ikke pyntet til fest - så dog rimeligt berusede.
Da der dukkede en otte-personers taxa op, hoppede de begge ind. Jockovic på det mellemste sæde i folkevognsbussen, den anden mand på forsædet.
Kort efter begyndte en uintelligent diskussion om, hvem der skulle køres først hjem. Mens råbene tiltog i styrke, sagtnede den unge taxachauffør farten i håb om en afklaring.
Skulle han dreje til højre ad Ansvej og køre Jockovic hjem, eller skulle han fortsætte ligeud. Taxachaufføreren kikkede ligeud og holdt sig i midten af den to-sporede vej.
De næste to-tre minutter sænker sig i uklarhedens utaknemmelige uskarpe lys. Et er sikkert. Det verbale slagsmål blev afløst af mere håndfaste argumenter.
Jokovic forklarede, at medpassageren på forsædet drejede sig rundt, tog fat i kraven på ham og slog ham i ansigtet med knyttet hånd. Han værgede for sig og slog igen for at beskytte sig.
Det troede byretten ikke på.
Her lagde man vægt på forklaringen fra den unge mand, der efter episoden anmeldte Jokovic for vold.
Hans forklaring er, at Jokovic angreb ham bagfra, og at han selv kravlede over på det mellemste sæde for at trykke Jokovic ned for at undgå flere slag. Da han løsnede grebet, tog Jokovic fat om nakken på ham og nikkede ham tre-fire skaller.
Taxachaufføren var skræmt af situationen og slog alarm. Han så ikke rigtig, hvad der foregik.
Men episoden klingede af, da den unge mand, der havde siddet på forsædet, ville sættes af.
Han forlod bilen med næseblod og en bemærkning om, at han ville anmelde episoden.
Det gjorde han et kvarter senere hos politiet i Silkeborg, hvor en ældre betjent forklarede anmelderen, at det nok ville ende med en bøde til begge kamphaner.
Men sagen fik som bekendt en andet forløb.
Med kirurgisk præcision slog advokat Bent Nielsen derefter ned på anklagerens ømmeste punkt.
"Når man har fået tre-fire hårde knytnæveslag i ansigtet og modparten har nikket én fire skaller, kan man ikke slippe med en mindre flænge under øjet og i øvrigt passe sit arbejde næste dag," fastslog Bent Nielsen, der derefter indviede retten i sine personlige erfaringer.
"I min ungdom - det var tidligt i forrige århundrede - blev jeg nikket en skalle.
Jeg fik hjernerystelse og mærkede virkningen i flere uger."
Bent Nielsen gav landsretten flere muligheder for at mildne byrettens dom - spændende fra samfundstjeneste til at betragte sagen som en banalt slagsmål med straffrihed til følge.
Men dommerne fulgte Bent Nielsens mest vidtgående påstand. Pure frifindelse.
Retten mener, at nok er den anden passagers forklaring som sådan troværdig, men at der ikke er bevis for at manden har modtaget de slag, som han har forklaret om.
Skaderne på Jokovic, der fik en flænge i læben og et mærke på brystkassen, er derimod forenelige med hans forklaring om, at han handlede i nødværge. Derfor frifindes han.
