Kim Willoughby vandt i 2008 OL-sølv sammen med det amerikanske volleyball-landshold, men nu rammer hun overskrifterne i USA for noget helt andet og tragisk.

Den 37-årige pensionerede spiller er nemlig sigtet for at slå sin tre-årige adoptivdatter ihjel tilbage i 2016. Det skriver Daily Mail.

Det er en gammel sag, som først blev vurderet til ikke at have beviser nok, men nu har man altså valgt at genoptage sagen, så Kim Willoughby skal en tur i retten.

Adoptivdatteren Kailia døde for to år siden i Puerto Rico, hvor Kim Willoughby bor - og på daværende tidspunkt også stadig var aktiv volleyballspiller. Dengang forklarede Kim Willoughby til politiet, at hun selv ledte efter et håndklæde, da datteren var gledet på badeværelset og havde slået sit hoved.

Kim Willoughby (th) under OL i 2008.
Kim Willoughby (th) under OL i 2008. Foto: ALEXANDER JOE
Vis mere

Den forklaring var allerede dengang ikke en, der stemte overens med den retsmedicinske rapport, som blev udarbejdet.

»Den retsmedicinske rapport viste, at dødsårsagen ikke kunne være et fald. Tværtimod var dødsårsagen et alvorligt korporligt slag,« sagde efterforskningschefen Janice Rodríguez ifølge news.com.au på daværende tidspunkt.

Men på trods af mismatchet mellem Kim Willoughbys forklaring og rapporten vurderede en dommer otte måneder efter dødsfaldet, at der ikke fandtes beviser nok til at sigte den tidligere volleyballstjerne.

Men det gør der nu.

Kim Willoughby i finalen for USA mod Brasilien ved OL i 2008.
Kim Willoughby i finalen for USA mod Brasilien ved OL i 2008. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

For der skulle være fundet tegn på 11 eksterne læsioner og 21 interne læsioner på den tre-årige adoptivdatter. Og det kunne ikke stemme overens med et fald i badet. Det fortalte en retsmediciner i sin vidneforklaring, skriver El Nuevo Dia.

Derfor har man nu valgt at åbne en sag mod Kim Willoughby for drabet på sin adoptvidatteren.

Kim Willoughbys advokat har dog forklaret, at adoptivdatteren Kailia skulle have været udsat for misbrug, før Willoughby fik hende.

Willoughby blev i 2001 sigtet for overgreb mod et familiemedlem, og dengang fik hun et tre år langt polititilhold. Når retssagen starter 3. oktober, vil tiden vise, om Willoughby er skyldig i drab på sin tre-årige adoptivdatter.