Forargelsen over Ruslands brutale krigsforbrydelser i nabolandet Ukraine breder sig også dybt ind i sportens veje.
Og i Litauen har den olympiske OL-vinder Rūta Meilutytė valgt en særdeles opsigtsvækkende måde at markere sin afsky over for den russiske invasion på.
I dammen, der grænsen lige op til den russiske ambassade i Vilnius, har svømmeren med vandfarve farvet al vandet blodrødt. Og med drone har hun lavet en video, hvor hun svømmer rundt i det røde vand.
»Opførslen 'Swimming Through' er et kald til handling for at støtte det ukrainske folk, der gennemgår et folkemord udført af Rusland,« skriver Rūta Meilutytė, som ved OL i London i 2012 i disciplinen 100 meter bryst.
Protesten er lavet i samarbejde med lokale miljømyndigheder, som understreger, at farven i vandet ikke skadelig for miljøet.
Det meste af den vestlige verden er i chok, efter at Kyiv-forstaden Butcha er blevet befriet for den russiske besættelse.
For russerne har efterladt grusomme beviser på en decideret massakre på civilbefolkningen – og lig lå spredt ud over hele byen.
Rusland har trukket sig væk fra den ukrainske hovedstad Kyiv – men præsident Vladimir Putin har for nylig rettet sine missiler mod den store havneby Odessa.

