Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Den kenyanske løber David Rudisha, der har vundet to OL-guldmedaljer, slap med en forskrækkelse og – vigtigst af alt – livet i behold efter et flystyrt i weekenden.
Flystyret skete lørdag i hjemlandet Kenya, hvor Rudisha og fem andre kom i vanskeligheder umiddelbart efter take-off.
Det skriver BBC.
Over for Daily Nation siger David Rudisha, at motoren pludselig blev stille efter syv-otte minutter.
Piloten besluttede sig derfor for en nødlanding.
»Han (piloten, red.) så et frit område, hvor han forsøgte at lande. Men en af vingerne ramte et træ, da flyet begyndte at snurre, før det landede på en mark. Piloten gjorde et fantastisk stykke arbejde for at holde flyet stabilt.«
Rudisha slap uden skader. Nogle af de andre overlevende er blevet undersøgt for mindre skader, såsom brækkede riben.
Alle er udskrevet fra hospitalet.
David Rudisha vandt guld i 800 meter løb ved OL i London og Rio de Janeiro i henholdsvis 2012 og 2016.
Derudover blev han også verdensmester i 2011 og 2015.