Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Der var – for at sige det helt ærligt – pissebeskidt!«

Det var drømmen, der gik i opfyldelse, da den danske ishockeylandsholdsspiller Nick Olesen satte sig i flyveren med retning mod OL i Beijing.

For første gang nogensinde skulle det danske landshold deltage i den ypperste af alle turneringer. Men drømmen blev hurtigt til et grumt mareridt for den 26-årige frederikshavner. Ved ankomsten fik han konstateret for lave CT-værdier – formentlig på grund af en tidligere coronasmitte – som idømte ham ti dage på et kinesisk coronahotel.

Et sted, som med Olesens egne ord er 'værre end et dansk fængsel'.

Torsdag slap han endelig ud fra rædselshotellet – og fredag formiddag fangede B.T. ham, da han var på vej ud af en elevator. Og selv en elevatortur er luksus efter ti dage på et lille, møgbeskidt værelse.

»Ja, det er skønt. Det har man godt nok savnet de sidste ti dage,« fortæller Nick Olesen.

Han kan nu kigge tilbage på halvanden uge, som han aldrig glemmer.

»Jeg tror, at alle ville kunne holde til at sidde ti dage på et hotelværelse, hvis bare forholdene var i orden. Hvis maden var spiselig, og man kunne gøre lidt rent. Men det var ikke tilfældet her.«

De indlagte på isolationshotellet fik serveret tre måltider om dagen. Og det var langtfra gourmet, der lå på de bakker, der blev placeret foran døren til værelset.

»Morgenmaden … altså, jeg ved ikke, hvad det var. Der var i hvert fald noget tørt kylling og en form for pølse. Det var ikke spiseligt – lad os sige det sådan,« konstaterer Nick Olesen.

»Middagsmad og aftensmad bestod af kold pasta og kold kødsovs. Syv dage i træk. Der var ingen mulighed for bestille noget andet eller få noget leveret.«

»Men det var de små ting, man blev mest frustreret over. Når man var tørstig og bad om at få noget vand, så gik der ti timer, før det kom. Så bliver man frustreret og irriteret.«

Tvivlsom mad og tørst var én ting – en anden ting var hygiejnen på lille klaustrofobiske værelse.

»Jeg kan forstå og acceptere, at rengøringsfolkene ikke kan rende rundt inde på værelser, hvor der er gæster med corona. Men altså – da vi kom, var værelserne ikke engang rene. Der var – for at sige det helt ærligt – pissebeskidt,« fortæller Nick Olesen.

»Gulvet og gulvtæppet var helt fyldt op med skidt. Over det hele. Og der lå mange hår ved vasken og på toilettet. Ja, der var bare decideret beskidt over det hele. Og vi havde ingen muligheder for selv at gøre rent.«

Og dagene på værelset var ekstremt lange – wi-fi'en var så tvivlsom, at Nick Olesen i dagevis havde meget svært ved at kommunikere med resten af landsholdet og med Danmarks Idrætsforbund.

»Man kunne bare ligge på sengen og kigge ud i luften og håbe på, at man snart kunne komme ud. Min landsholdskammerat Matthias Asperup var også indlagt på hotellet. Mig og Mathias snakkede sammen 170 gange hver dag. Over hoteltelefonen.«

»En dag spillede jeg bowling med nogle tomme vandflasker og en appelsin. Men det var kun sjovt de første to minutter.«

Opholdet på det klamme hotel var desuden præget af en ekstremt mangelfuld kommunikation

»Der var ingen, der havde nogen som helst idé om, hvor længe vi skulle sidde der. Og det var det, der var det sværeste for mig. Hvis man vidste, om man kunne komme ud efter en uge, så havde man noget at forholde sig til. Men alt var uvist!«

Torsdag kom så øjeblikket, den danske ishockeystjerne havde ventet på. Den daglige test viste endelig et negativt resultat, og Nick Olsen, der til daglig tørner ud for svenske Brynäs IF, kunne endelig komme ud under åben himmel.

Han er en oplevelse rigere – men han havde helst undværet den.

»Altså, nu hvor jeg er kommet ud, kan jeg da godt grine lidt af det hele. Men samtidig – det var altså virkelig ikke sjovt, da det stod på.«

Nick Olesen træner nu igen med landsholdstruppen, og lørdag klokken 14.10 får han mulighed for olympisk debut, når Danmark møder Schweiz i den tredje gruppespilskamp.