Forestil dig, at du smider en 20'er i puljen, og sidst på aftenen står du med 66.000 kroner.

Det var i hvert fald det, der skete for en heldig Oddset-spiller mandag aften. Eller rettere dygtig spiller.

Klokken 17:54 valgte en person nemlig af gå ind i Føtex i Glostrup og smide 20 kroner på nøjagtig 3-3 mellem Kroatien og Spanien samt Schweiz og Frankrig.

Kuponen blev altså lavet kun seks minutter før lukketid, da det første opgør, som blev spillet i Parken, startede klokken 18.

Mads Claus Rasmussen

Den pågældende person må derfor have haft en vild aften foran fjersynet, da både Kroatien og Schweiz formåede at skabe store comebacks og udligne til 3-3 i de døende minutter.

Og med 66.000 kroner lige ned i lommen forstår man godt, hvis champagnen herefter blev fundet frem.

Det var dog ikke kun i Glostrup, at de to uafgjorte resultater må have skabt glæde.

For en anden Oddset-spiller fra Ringe på Fyn lavede et næsten identisk væddemål. Eneste forskel var blot indsatsen, da personen havde smidt en femmer i stedet for en 20'er. Det indbragte nemlig 15.125 kroner.

Kroatien og Schweiz var begge bagud med 1-3, inden to suveræne slutspurter blev hevet frem.

For sidstnævnte gjorde det uafgjorte resultat, at holdet kom i straffesparkskonkurrence, som de vandt over de forsvarende franske verdensmestre.

Anderledes gik det dog for Kroatien, der på trods af comebacket endte med at tabe 3-5 til Spanien og dermed misse kvartfinalen.