Nye amerikanske regler påvirker VM-fans: Skal betale op til 100.000 kroner i depositum
Fodboldheppende fans fra en række nationer står over for at skulle betale mange penge for at komme ind i USA - efter Donald Trump strammer visumreglerne.

Fodboldheppende fans fra en række nationer står over for at skulle betale mange penge for at komme ind i USA - efter Donald Trump strammer visumreglerne.

Som bekendt er Donald Trump ikke glad for illegal indvandring til USA.
Og det kan nu ramme fodboldgalde fans fra en række lande, der muligvis skal betale store pengesummer i depositum, hvis de skal se VM i fodbold, når USA er værtsnation.
Det skriver The Athletic.
For de nye visumregler, der gælder for statsborgere i 50 lande, kræver, at statsborgere skal betale et depositum på op mod 15.000 dollar, hvis de skal besøge USA - altså knap 100.000 danske kroner skal besøgende lægge i depositum.
Depositummet bliver dog refunderet, hvis personerne igen forlader USA, før deres visum udløber. Amerikanske myndigheder hævder, at visum-ordningen er effektiv til at forhindre en ulovlig indvandring i landet.
Det er blandt andet lande som Cuba, Algeriet, Etiopien, Fiji, Nicaragua, Uganda og Mongoliet, der er underlagt de stramme visumkrav.
Det vides endnu ikke, hvorvidt atleter, der deltager i sportsbegivenheder såsom VM, er underlagt samme regler - eller om de er fritaget.