Thomas Kahlenberg fortsætter succesen i franske Auxerre, hvor han igen kom på scoringstavlen.

Thomas Kahlenberg scorede sit fjerde ligamål for sin franske klub Auxerre, da holdet lørdag aften besejrede Rennes med 2-0.

Den tidligere Brøndby-spiller var på pletten 10 minutter før tid, efter at Pieroni 10 minutter forinden havde bragt Auxerre i front på straffespark.

Sejren betyder, at Auxerre fastholder tredjepladsen i rækken med 42 point. Førstepladsen indtages af Olympique Lyon med 54 point, mens Girondis Bordeaux følger efter med 45 point.

/ritzau/