Den sydkoreanske fodboldklub FC Seoul, der er blevet kritiseret for at lade sexdukker indtage tilskuerpladserne på de ellers tomme tribuner til en tv-kamp, skal nu forklare sig for fodboldens disciplinærkomite.

Sådan lyder det fra den nationale liga K-League sent tirsdag aften.

Klubbens egne fans var naturligvis ikke til stede, da FC Seoul vandt 1-0 over Gwangju, da ligaen startede igen den 8. maj. På grund af den aktuelle covid-19-pandemi blev kampen afviklet for mennesketomme tribuner.

I stedet for havde klubben bestilt en stribe papfigurer og en række mannequiner til at udfylde nogle af pladserne. Det viste sig, at mannequinerne, hvoraf flere var iført hjemmeholdets trøjer, holdt nogle skilte op med logoet på et sexlegetøjsfirma.

Mannequinnerne skal gøre det ud for tilskuere, da kampen på grund af coronakrisen blev afviklet for tomt hus.
Mannequinnerne skal gøre det ud for tilskuere, da kampen på grund af coronakrisen blev afviklet for tomt hus. Foto: YONHAP / via REUTERS
Vis mere

Nu skal K-Leagues disciplinærudvalg afgøre, om brugen af disse mannequiner var et brud på ligaens regler om ikke at eksponere uanstændigt indhold.

De skal også tage stilling til, om de tavse tilskuere kan have ødelagt noget af ligaens omdømme. Det skriver Channel News Asia.

Hvis det er tilfældet, kan klubben blive fratrukket fem point, eller de kan blive idømt en bøde på næsten 28.000 kroner.

FC Seoul har allerede undskyldt sagen og mente ikke, at der var tale om sexdukker.

Mannequinner er placeret på tilskuerpladserne til kampen mellem FC Seoul og Gwangju FC i den sydkoreanske liga.
Mannequinner er placeret på tilskuerpladserne til kampen mellem FC Seoul og Gwangju FC i den sydkoreanske liga. Foto: YONHAP / via REUTERS
Vis mere

Klubben havde dog ikke tjekket indholdet af det, den havde modtaget, og var således ikke klar over, at dukkerne var beregnet til sexlegetøj.

FC Seoul overvejer nu af slæbe mannequinfirmaet for retten, skriver flere rapporter i den koreanske presse. De har dog allerede sikret sig omtale i hele verden.

Jublende mannequinner stod klar på Seouls VM stadion.
Jublende mannequinner stod klar på Seouls VM stadion. Foto: YONHAP / via EPA
Vis mere