Midt i frokosten blev Nikolaj Jacobsen afbrudt. Og overrasket.
Torsdag eftermiddag sneg B.T. og konsulentvirksomheden Coachers sig ind i restauranten på Hotel Scandic Jacob Gade i Vejle, hvor den danske landstræner i herrehåndbold spiste med nogle trænerkollegaer.
Men nu kunne landstræneren også kalde sig Årets Træner 2019 i Danmark.
48-årige Nikolaj Jacobsen vandt torsdag prisen for at stå bag herrelandsholdets VM-triumf på hjemmebane i januar. En triumf, han har svært ved ikke at smile over den dag i dag.
»Det betyder rigtig meget. Jeg har også sagt, at jeg til mine dages ende vil huske de 18 dage og specielt den søndag i Herning. Jeg er mega stolt over, at jeg kan kalde mig verdensmester resten af mit liv. Det er der ikke mange, der får lov til. På den måde betyder det ekstremt meget,« siger Nikolaj Jacobsen.
For ham var det ikke kun en triumf for sig selv, for herrelandsholdet, for dansk håndbold. Med det daværende cheftrænerjob i tyske Rhein-Neckar Löwen ved siden af landstræner jobbet var der ikke meget tid til familien.
»Jeg har ofret meget for det her, og min familie har ofret meget for det her. Et eller andet sted kan vi alle fem (Jacobsens hustru og tre børn, red.) kalde os verdensmestre. Det er ikke kun mig, der sætter ting til side, det gør de også. Så det var en fantastisk forløsning at få lov til at stå det. Meget overvældende,« husker han.
Hårdest ved sig selv
VM-sejren kom i Nikolaj Jacobsens anden slutrunde som træner. Han husker det enorme pres, der var på både ham og truppen for at præstere på hjemmebanen og for at hive den eneste pokal hjem, der manglede i Dansk Håndbold Forbunds pokalskab.
Året før var det kun blevet til en fjerdeplads ved EM, hvor der også var forventninger og forhåbninger om mere. Det lærte både han og spillerne af frem mod VM på hjemmebane.
»Jeg tror, vi lærte hinanden bedre at kende, mig og spillerne. De vidste mere om, hvad jeg forventede, og hvad vi skulle forvente af hinanden,« siger han.
Også i forhold til kommunikationen mellem Nikolaj Jacobsen og spillerne fandt de en balance. Mads Mensah Larsen fortalte til B.T. om Nikolaj Jacobsens store temperament, som til tider lader sig afsløre på bænken.
Selv husker Nikolaj Jacobsen, at eksempelvis Niklas Landin nævnte i forbindelse med EM i 2018, at han ikke altid var kæmpe fan af landstrænerens hidsige udbrud.
»Så valgte vi at ansætte målmandstræner Michael Bruun til at varetage de ting, så vi andre ikke skulle koncentrere os så meget det. Michael var med til at forberede dem, og det gav en helt anden ro på den post,« fortæller han.
Til gengæld er han også hård ved sig selv, når temperamentet får lov til at buldre, siger Nikolaj Jacobsen, når han skal fortælle om, hvad der kendetegner ham mest som træner.
»Jeg tager altid udgangspunkt i legen og det gode humør. Så prøver jeg altid at gå foran ved at være 100 procent forberedt. De krav, jeg stiller til mig selv, vil jeg også gerne kunne stille til spillerne, og kan jeg ikke leve op til de krav selv, kommer det til at klinge hult.«
»Jeg stiller krav til mig selv, og den første, der altid får skældud af mig efter kampene, er mig selv. Og jeg er nok hårdest ved mig selv, når vi taber.«
En bedre landstræner
Om vi ser en anderledes Nikolaj Jacobsen ved EM i januar, ved vi ikke endnu. Men noget har ændret sig.
Cheftrænerjobbet i Rhein-Neckar Löwen takkede han af fra i sommer, og nu arbejder han kun professionelt som landstræner, mens han er frivillig assistent på GOG's U19-kvindehold.
Det kommer til at give meget mere tid til landsholdet.
»Jeg var lidt spændt ved Golden League over at stå på bænken for første gang i noget tid. Men det beroligede mig også, at det var lidt som at lære at cykle. Man glemmer det ikke. Så nu glæder jeg mig bare til at komme i gang.«
Bliver du en bedre landstræner nu, hvor du er stoppet som klubtræner?
»Det håber jeg. Der er ingen tvivl om, at der er nogle mekanismer, hvor det er rart at stå i det daglige og hele tiden blive udfordret to gange om ugen. Men på den anden side giver det bedre muligheder for at forberede os, bedre tid til at se på egne kampe, hvor vi kan forbedre os,« siger Nikolaj Jacobsen.
Og så giver det også familiefaren lov til nogle ting, han har drømt om i årevis. Derfor er der ikke noget andet job i eller uden for håndbolden, der lokker.
»Det giver mig nogle muligheder håndboldmæssigt, men også familiemæssigt, hvor jeg for første gang i 30 år kan få lov til at planlægge en weekend efter mit eget ønske frem for at kigge på en eller anden turneringsplan, som har planlagt de næste 10,5 måneder for mit vedkommende,« siger Årets Træner 2019.
