Han er verdens dyreste fodboldspiller, Brasiliens mest scorende nogensinde og så er han snart far til fem - med tre forskellige kvinder.

Neymar Jr. bliver snart far igen og har joket med, at han er ved at forme de nye Spice Girls. Men før han kom til dette punkt, gik han grueligt meget igennem - ofte selvforskyldt.

Han fik i 2011 knægten David Lucca med Caroline Dantas, som du kan se ovenfor, men herefter har den nu 34-årige angriber fået piger på stribe.

Hans daværende - og nuværende kæreste - Bruna Biancardi fødte hans andet barn, datteren Mavie , i oktober 2023, men blot en måned senere gik de fra hinanden.

Neymar fik kort efter sit et tredje barn, datteren Helena, med modellen Amanda Kimberlly, men vendte så tilbage til Bruna Biancardi, der fødte hans barn nummer fire, Mel, i sommeren 2025.

Nu venter hun endnu en pige - altså Neymars fjerde barn inden for tre år.

Bruna Biancardi ser ud til at have vundet Neymars hjerte.
Bruna Biancardi ser ud til at have vundet Neymars hjerte. Nelson Almeida/AFP/Ritzau Scanpix

Parret har gået igennem stormvejr, særligt i 2023, hvor Neymar bekræftede alle rygter om utroskab under hendes graviditet ved at komme med en offentlig undskyldning til hende via Instagram.

»Undskyld, jeg begik en fejl. Alt dette rammer den mest særlige person i mit liv. Kvinden, jeg drømmer om at have ved min side, moderen til mit barn.«

»Det ramte din familie, som nu er min familie. Det ramte dit privatliv midt i din graviditet.«! 

»Bru, jeg har allerede undskyldt for mine fejl, for den unødvendige opmærksomhed, men jeg føler, at jeg er nødt til at gøre det offentligt. Hvis et privat anliggende bliver offentligt, skal undskyldningen også ske i offentligheden,« skrev  Neymar.

Nu ser det hele lyserødt ud for Neymar og Bruna Biancardi, der inden længe kan byde deres tredje fælles datter velkommen.