En ekstremt manipulerende og kontrollerende mand!

Sådan beskrives Rowan Baxter - eks-rugbystjernen, der har chokeret Australien ved på grusom vis at myrde sine tre små børn og ekskone.

Nu fortæller ekskonen Hannah Clarkes forældre og bror om den psykiske terror, Rowan Baxter udsatte sin familie for.

»Ikke al vold i hjemmet er fysisk, og den psykiske vold er nok den sværeste at opfange,« siger Hannahs bror, Nat Clarke, i et interview med tv-programmet 'A current affair'.

Foto: Billede: Facebook
Vis mere

»I lang tid kunne vi ikke se det,« tilføjer faren Lloyd Clarke.

»Nu, hvor vi kigger tilbage på det, ville vi ønske, vi havde set det og havde fået hende ud af det tidligere.«

Familien fortæller, at Rowan Baxters trang til kontrol kom til udtryk ved, at han eksempelvis ikke tillod Hannah at have shorts på, når hun var i træningscentret.

Det betød, at hun måtte dyrke crossfit i lange træningsbukser. Hun fik heller ikke lov til at have bikini på, når familien var ved stranden.

Foto: ALBERT PEREZ
Vis mere

Rowan Baxters terrorisering af konen foregik også i soveværelset, fortæller hendes familie. Hvis ikke parret havde samleje hver aften, ville han 'gøre livet uudholdeligt' for børnene dagen efter.

»Det var altid 'Rowans way or the highway',« fortæller Lloyd Clarke.

Familien Clarke fortæller om en meget manipulerende mand.

Selv på aftenen, inden han myrdede familien, fik han manipuleret Hannah til at have medlidenhed med ham - ved at græde over telefonen.

Foto: ALBERT PEREZ
Vis mere

»Han var meget god til at spille offer,« beretter moren Suzanne Clarke, der også fortæller, at Rowan Baxter ikke ville tale til sin kone i dagevis, hvis han kom hjem til et beskidt hus,

»Og først, når Hannah kom krybende, ville han tilgive hende. Men hun blev nødt til at krybe,«

Familien siger, at selvom Hannah måtte leve et liv på listefødder derhjemme, lod hun aldrig sin smerte skinne igennem over for andre mennesker.

»Jeg tror aldrig, at nogen kunne føle sig nedtrykt efter at have været sammen med hende.«

Foto: ALBERT PEREZ
Vis mere

»For hvert møde, man havde med hende, tænkte man, at det næste umuligt kunne blive bedre. Hun havde bare den der personlighed, og det havde børnene også. De lignede alle hende - og ikke ham.«

Hannah Clarke gik fra Rowan Baxter i flere omgange - den første gang var hun så bange, at hun ikke turde parkere sin bil foran forældrenes hus - hvor hun overnattede. I stedet parkerede hun i et parkeringshus et stykke derfra.

I 2019 stak Rowan Baxter af med en af børnene i fire. Og det fik Hannah Clarke til at anmelde manden for vold i hjemmet, og Rowan Baxter fik forbud mod at komme inden for 100 meters afstand til konen og børnene.

42-årige Baxter myrdede onsdag sin familie ved at hælde benzin over dem, mens de sad i en bil, og derefter sætte ild til bilen. Han tog i samme ombæring livet af sig selv. Hannah Clarke blev 31 år. De tre børn blev blot tre, fire og seks år.