Fodbold er passion i alle retninger. Glæde, jubel, frustrationer og raseri.
Det ved de alt om i Århus, hvor det i mange år var den mere sorte del af følelsesregistret, der var i brug. En ørkenvandring af de længere var landets næststørste by igennem, kulminerende med nedrykning til den næstbedste række.I dag smiler de igen i Århus. AGF topper SAS Ligaen, godt nok kun efter fem kampe, men den århusianske selvforståelse lever. Og så er det slet ikke urealistisk at tro på medaljer for første gang i 13 år. Sejren over FC København i Parken er blot benzin på det bål. Det er herligt. Det er herligt for århusianerne, det er herligt for dansk fodbold, at landets næststørste by har et hold, der tilhører toppen. Potentialet er stort i Århus med et gavmildt erhvervsliv, et trofast publikum og ikke mindst en træner, der er penge værd i sig selv. Navnet er Erik Rasmussen, og han er ikke bange for at smide benzin på det århusianske bål. Det er ham, der tør tage ordet 'medaljer' i sin mund. Det tør de færreste trænere gøre, før det stort set er matematisk umuligt at fejle, og så er man ofte langt henne i april. SAS Ligaen havde ikke været i gang i en måned, da Erik Rasmussen sagde det. Én ting er en træner, der tør love noget. Noget andet er en træner, der kan levere. Det kan Erik Rasmussen. Han har gjort det med succes i FC Midtjylland, hvor han i fire sæsoner skabte en succes, der blandt andet bød på to sølvmedaljer og en hjemmebanestatistik, der i flere år var landets bedste. Med offensiv fodbold og charme, bygget på en ledelsesfilosofi, der betød, at han kunne skabe harmoni og enere på samme tid, hvilket har en indbygget modsætning. Erik Rasmussen kan noget med mennesker. Han er en moderne leder. Han er coachende i sin tilgang. Og de elsker det. Peter Graulund, en af SAS Ligaens mest erfarne spillere, fortæller med begejstring om en mand, der har tid til at tale med alle, til at få alle til at acceptere det hierarki, en fodboldklub nødvendigvis må indeholde. Han er simpelthen rar, den gode Erik. Der står naturligvis også respekt om hans faglige egenskaber, men det er interessant at se, hvor meget Erik Rasmussen hjælper sig selv ved at tage sine medarbejderes humør og velbefindende alvorligt. Det er moderne ledelse med et menneskeligt ansigt. Det virker for Erik Rasmussen, der også tør sætte dem på plads, der skal sættes på plads. At sende nogen ud på bænken eller på tribunen, fordi det i holdets interesse er andre, der skal satses på. Det er ledelsesværdier, som erhvervslivet med fordel kan kigge på. Fordi essensen er, at potentialet er større, end de fleste aner, hvis man blot får den enkelte medarbejder til at fungere menneskeligt. Det lyder så simpelt, at det gør ondt. Erik Rasmussen er ved at vise os, hvordan det simple er det rigtige. Det er lærerigt.
