Tværet chanceløst ud på gulvet i en ren mareridts-kamp.

Stjernebokseren Patrick Nielsen blev pryglet af den professionelle MMA-kæmper Mark O. Madsen i KB Hallen natten til søndag. Forud havde to uventede dramaer fundet sted, men først tilbage til kampen.

Den skulle vare tre gange fem minutter, men allerede efter knap tre minutter var den 28-årige bokser Patrick Nielsen nedbrudt og færdig i sin MMA-debutkamp.

Den tidligere OL-sølvvinder i brydning, 34-årige Mark O. Madsen, der i dag er professionel MMA-kæmper, kom aggressivt fra start, imens KB Hallen brølede. Patrick Nielsen satte ind med hjemmevante slag.

Mark O. Madsen (øverst i billedet) i kamp mod Patrick Nielsen. Olympian Fight Night i KB Hallen lørdag 8.januar 2019.
Mark O. Madsen (øverst i billedet) i kamp mod Patrick Nielsen. Olympian Fight Night i KB Hallen lørdag 8.januar 2019. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Spildt arbejde. Bokserens eneste reelle våben fyrede med løst krudt. Og så skete det. Madsen klaskede Nielsen brutalt i gulvet som en omgang fersk hakkekød på køkkenbordet. Det sugede luften ud af bokseren. Den tidligere verdensklasse-bryder havde nu bokseren det sted, som hele tiden havde været planen: på gulvet.

Som to gale hunde var de nu i hidsig håndgemæng. Mark O. Madsen var overmagten. Han havde fat med et jerngreb.

To og et halv minut senere sluttede Patrick Nielsens mareridt. Med et såkaldt rear naked choke i 1. omgang gav bokseren op. Tromlet over og kvast. Patrick Nielsen var nærmest chanceløs. Alligevel afviste han ikke efter kampen at lægge krop til en ny omgang:

»Lige nu skal jeg fokusere på min boksning og holde en lang ferie. Men hvis der kommer en god MMA kamp igen, tager jeg den gerne.«

Fast greb: Mark O. Madsen svinger rundt med Patrick Nielsen. Olympian Fight Night i KB Hallen lørdag 8.januar 2019.
Fast greb: Mark O. Madsen svinger rundt med Patrick Nielsen. Olympian Fight Night i KB Hallen lørdag 8.januar 2019. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Tilsyneladende trykkede nederlaget dog bokseren voldsomt. Efter kampen blev det til en bitter sviner mod den suveræne Mark O. Madsen. Han svarede igen i en helt anden tone. Dramaet i oktogonen, det ottekantede bur, var ikke det eneste af slagsen lørdag aften.

På vej til kampen i KB Hallen var Patrick Nielsen involveret i et trafikuheld. Og ved indvejningen dagen forinden dukkede bokseren ikke op til aftalt tidspunkt. Da han endelig nåede frem, vejede han 400 gram over de tilladte 75,5 kilo. Det udløste en bøde på 200.000 kr.

B.T. Sport har op til opgøret fulgt Patrick Nielsen i serien 'B.T. Backstage'. Her kan du se afsnit 1, afsnit 2 og afsnit 3.

Genoplev MMA-braget i LIVE-bloggen herunder: