Bordtennisspilleren Mie Skov lagde battet på hylden i 2015, men her fem år senere er hun klar til at tage det i hånden en sidste gang. Og målet er en plads ved OL i Tokyo til næste år.

Men omstændighederne er lidt anderledes denne gang for Mie Skov, der er blevet mor til sønnen Benjamin Noah. Den 34-årige dansker mener dog, at hun kan finde tid til sin træning og sin søn.

»Jeg skal finde rigtig meget tid til at træne i hallen, hvis jeg skal kunne matche de bedste i verden. Jeg kommer til at vælge kvalitet over kvantitet, og det skyldes selvfølgelig, at jeg er blevet mor. Jeg vil altid prioritere min søn højest,« siger hun til B.T. og fortsætter.

»Jeg håber, jeg kan balancere mellem at være mor, bordtennisspiller og drive min virksomhed i lavere gear, da jeg skal også tjene nogle penge ved siden af til at leve for, men jeg har en forventning om, at jeg vil lykkes med det hele i sidste ende.«

Mie Skov.
Mie Skov.
Vis mere

34-årige Mie Skov har ikke haft sit comeback planlagt i mange måneder, men da hun hørte om alle de sportsbegivenheder, der blev aflyst og flyttet som følge af coronavirussen, vidste hun, at tiden var rigtig.

Hun tilføjer, at hun gerne ville gøre det umulige muligt ved at repræsentere Danmark ved OL i Tokyo til næste sommer. Og den tanke gav hende en helt speciel følelse.

»Jeg blev bare enig med mig selv om, at jeg ville vende denne krise til noget lækkert, spændende og udfordrende. Jeg fik gåsehud, da jeg hørte nyheden om OL, og jeg måtte sige til Benjamin, at han skulle være stille, fordi jeg skulle høre, hvad der kom ud af højttaleren.«

»Og det blev så startskuddet til at planlægge den kommende tid, kontakte landstræneren og forberede mig mentalt på det, som jeg lidt overraskende har kastet mig ud i.«

Faren til Benjamin Noah er den tidligere landsholdsspiller i badminton Carsten Mogensen. De to danske sportsstjerner er dog ikke længere sammen. Alligevel håber Mie Skov, at hun kan regne med Carsten Mogensen, hvis sønnen skal passes, mens hun spiller turneringer rundtomkring.

»Når jeg skal ud og spille turneringer, skal der være nogen hos min søn, men heldigvis har jeg en kærlig og opbakkende familie. Og jeg håber ligeledes, at hans far vil være opbakkende om det her mål og tage ham, når jeg har brug for det, men ellers må jeg finde løsninger.«

I 2018 vendte Mie Skov dog tilbage til bordtennisbordet for en kort stund, da det danske landshold manglede en spiller til to EM-kvalifikationskampe. Hun understregede dog tidligere på ugen, at hun dengang var med, fordi landsholdet manglede hjælp, mens det denne gang er et rigtigt comeback.

Landstræneren for det kvindelige landshold i bordtennis, Magnus Mallander, vurderede tidligere på ugen Mie Skovs chancer for en OL-plads som urealistiske, men ikke umulige. Og hun erkender da også, at overliggeren er sat højt.

Mie Skov og Benjamin Noah.
Mie Skov og Benjamin Noah.
Vis mere

»Jeg holder af at udfordre mig selv og komme ud på dybt vand, og det har jeg gjort flere gange i mit liv, og det er der, jeg rykker mig mest. Jeg vil gerne derud, hvor det kilder lidt i maven, og hvor jeg er på dybt vand, for der flytter jeg mig mest. Men jeg tror selv 100 procent på OL. Hvorfor skulle jeg ikke kunne komme gennem nåleøjet? Men jeg er klar over, at chancen er enorm lille, og der er mange om buddet, og jeg skal stramme op, og det har jeg tænkt mig at gøre. Indtil videre er jeg kommet godt i gang. Jeg glæder mig til processen. Det her er ikke resultatorienteret, og det er ikke bare tab eller vind.«

34-årige Mie Skov siger afsluttende, at hun inden karrierestoppet kun tænkte på at vinde, og det var ikke altid godt. Nu er situationen en anden, og det skyldes en personlig indre udvikling og specielt Benjamin Noah.

»Han bliver helt klart en motivationsfaktor. Før i tiden var det med skyklapper på, hvor det enten var vind eller tab. Selv det at vinde var ikke altid godt nok. Men sådan er det ikke denne gang, fordi jeg har så meget mere at glæde mig over. Resultatet betyder nu mindre, fordi jeg altid vil have ham at grine, fjolle og lege sammen med. Men jeg skal da være en rollemodel for ham. Jeg går efter det, jeg brænder for, og det håber jeg for alt i verden, at han også vil gøre.«

Den danske bordtennisspiller føler, at comebacket og Tokyo i 2021 er hendes sidste skud i bøssen, og hun ved derfor ikke, om hun har mere end 12 måneders bordtennis i kroppen.