Tom Brady stopper karrieren, efter at Tampa Bay er slået ud af NFL-slutspillet, erfarer flere medier.

Quarterbacken Tom Brady fra Tampa Bay Buccaneers vil inden længe annoncere, at han indstiller sin karriere i NFL.

Det erfarer de amerikanske sportsmedier ESPN og NFL Network lørdag.

NFL hylder på Twitter desuden legenden med flere tweets om en lang og glorværdig karriere.

Foto: Kevin C. Cox
Vis mere

Unavngivne kilder fortæller til ESPN, at quarterbacken har truffet beslutningen af helbredsmæssige og familiære årsager.

44-årige Tom Brady er den mest vindende spiller i NFL-historien med syv Super Bowl-titler fordelt på 22 sæsoner.

Ud over de mange titler er Brady indehaver af en lang række rekorder i NFL.

Quarterbacken har spillet størstedelen af sin karriere i New England Patriots, men han skiftede for to år siden til Tampa Bay Buccaneers og førte straks holdet fra Florida til NFL-titlen.

Tampa Bay Buccaneers blev i sidste weekend slået ud af slutspillet efter et nederlag på 27-30 til Los Angeles Rams.

Tom Brady har endnu ikke selv reageret på historierne. Tampa Bay har heller ikke skrevet nyheden om stjernens stop.