Efter ni år er det slut.

Et af sportens absolutte powerpar – den tidligere fodboldspiller Bastian Schweinsteiger og tennisstjernen Ana Ivanovic – skal skilles.

Det skriver flere medier, herunder Daily Mail.

Ifølge Daily Mail er det Ana Ivanovic, der officielt har søgt om skilsmissen.

Uoverensstemmelserne skulle angiveligt skyldes tyskerens job som tv-ekspert, hvilket gør, at han har været meget væk hjemmefra. Ivanovic har også søgt om børnebidrag, skriver mediet.

Parret mødte hinanden i 2014, og få måneder efter havde den tyske landsholdsstjerne friet. Han lejede en park i London, som er med i filmklassikeren 'Notting Hill'.

Bastian Schweinsteiger og Ana Ivanovic har tre børn sammen.
Bastian Schweinsteiger og Ana Ivanovic har tre børn sammen. Foto: Jens Kalaene

Ivanovic og Schweinsteiger mødte hinanden gennem en fælles ven i New York, basketballspilleren Steffen Hemman.

De blev gift i 2016 i Venedig og har fået tre sønner sammen. Luca, Leon og Theo.

Den yngste af dem blev født i 2023.

Bruddet mellem de to superstjerner blev allerede bekræftet i juni af Ivanovics repræsentanter.

Samme måned gik et chok gennem de tyske medier, da avisen Bild kunne publicere billeder af Bastian Schweinsteiger, der kyssede med en ny kvinde under en tur til Mallorca.

Ana Ivanovic har tidligere været verdensetter i tennis og vundet grand slam-turneringen French Open.

Bastian Schweinsteiger har spillet på klodens største fodboldadresser i løbet af en flot karriere, der blandt andet sendte ham forbi Bayern München, Manchester United og Chicago Fire.

Han vandt VM med det tyske landshold i 2014.