Mens Jon Dahl Tomasson melder sig klar for Milan til torsdagens runde i Serie A, er Martin Jørgensen stadig ikke klar til at trække i Fiorentinas lilla dragt.

Betændelses-skaden kostede ham kampene i slutningen af 2004.

»Men der skulle ikke være fare for, at jeg misser landskampen mod Grækenland i midten af februar. I hvert fald ikke hvis vi behandler skaden ordentligt.«

Et anderledes positivt budskab lyder fra Milano, hvor Jon Dahl Tomasson også missede afslutningen på 2004.

»Jeg har trænet med i det nye år, og der har ikke været problemer. Min fornemmelse siger mig, at jeg starter ude, da jeg har været væk i lang tid. Omvendt har jeg gjort det godt under træningen, så man ved aldrig,« siger Jon Dahl Tomasson, hvis klub spiller hjemme mod Lecce på torsdag og i Palermo søndag. aleks