Danmarks dyreste fodboldben sidder på den 22-årige forsvarer Martin Laursen. Den danske landsholdsspiller offentligegjorde i går dele af sin fem-årige kontrakt, som han for nylig indgik med topklubben Parma AC.

I følge Martin Laursen har hans nuværende arbejdsgiver Hellas Verona fået 34 millioner kroner efter underskrivelsen, og Verona vil indkassere yderligere 34 millioner mere om et år, når Martin Laursen trækker i Parma-trøjen.

"Meningen er at jeg skal spille den kommende sæson for Verona medmindre Parma får skadesproblemer.

De skal så købe resten af mig til næste sommer for makisimum 34 millioner kroner, afhængigt af hvor godt jeg spiller i denne sæson," skriver danskeren på sin hjemmeside.

Hvis Verona og Parma ikke kan blive eninge om den sidste del af overganssummen til den tid vil en eventulet strid blive afgjort af det italienske fodboldforbund,n der så vil fastsætte prisen.

Med den samlede pris på 68 millioner kroner overtager Martin Laursen prædikatet Danmarks dyreste efter en anden dansk forsvarer i Serie A, Thomas Helveg, der for to år siden blev solgt for 64 millioner kroner fra Udinese til AC Milan.

Martin Laursen håber at et år mere på førsteholdet i Verona, vil ruste ham bedre til fremtiden i Parma, hvor unge Laursen kommer til at skulle konkurrere med to af verdens ypperste forsvarsspillere: franske Lilian Thuram og Fabio Cannaovaro.