Is-ligaen: Nordsjælland Cobras-Herlev Hornets 6-2 (1-1, 3-0, 2-1).
Et skud over foden under træning satte punktum på sæsonen for Herlev Hornets' topscorer, Leonid Truhno. Så trist sluttede én af de flotteste karrierer nogensinde i den danske ishockeyliga.

Den 43-årige russiske forward stod på tilskuerpladserne i aftes i Hørsholm Skøjtehal og har indstillet sig på, at han næppe får kontrakten forlænget i Herlev eller vender tilbage til en af sine to tidligere klubber, Rødovre og Nordsjælland.

- Ishockey er mit liv. Jeg brænder for sporten og føler, at jeg stadig har noget at give. Bliver det ikke i Oddset Ligaen så måske i 1. division. Jeg vil bare spille, siger artisten, som på alle tiders danske pointliste kun overgås af Todd Bjorkstrand.

At DIU havde givet Cobras lov at rykke kampen en dag frem af hensyn til OL-hockeyen kan undre i relation til de øvrige hold, som er involveret i vigtige placeringskampe i sidste runde i aften.

For nordsjællænderne var kampen en god gang træning, inden det bliver alvor på tirsdag. Og for Herlev sidste kamp før sommerferien.

- Dén type kampe er de sværeste, noterede Cobras cheftræner, Hasse Ljunggren. Herlev manglede 12 af sine ordinære folk og spillede med kun 13 mand inkl. målmand Rasmus Nørgaard. Fire var juniorer, og de gjorde det fornemt.

I én periode var det amputerede Herlev-hold godt med, men så skiftede hjemmeholdet gear. Fred