Seks timer fra at dø. Så tæt på var det for højdespringslegenden Patrik Sjöberg, da han i marts var igennem et meget hårdt sygdomsforløb.
»Jeg tog jo ikke på hospitalet i tide. Jeg var overbevist om, jeg havde corona, og at jeg kunne løse det hele med søvn og vand. Så begyndte min krop at lukke ned. Jeg kunne ikke gå på toilettet, jeg måtte slæbe mig derud, og jeg havde ondt i hele kroppen,« fortæller han i et interview med Aftonbladet.
Til sidst ringede en af hans venner efter en ambulance, og det sidste, Patrik Sjöberg herefter husker, er, at han bliver båret ned ad trappen.
På hospitalet blev han straks undersøgt, og det viste sig, at han var ramt af lungebetændelse og blodforgiftning, mens han ligeledes havde vejrtrækningsproblemer.
Svenskeren fik hjælp til at trække vejret i cirka to uger, og han fortæller, at der kan gå op til et år, før han er kommet sig helt. Samtidig har hele den hårde oplevelse ændret hans holdninger.
»Jeg tænkte meget over, da jeg lå der, at jeg ikke ville ende på hospice. Jeg går hundrede procent ind for aktiv dødshjælp nu. Jeg har endda lavet en pagt med en ven. Han vil gerne lave 'pudetricket', men jeg sagde, det måske ikke er så godt, men at han kunne samle piller,« siger han og tilføjer:
»Vi har indgået en dødspagt. Alle ugens dage. At ligge og vente på døden er ikke en mulighed,« siger Sjöberg, der tog OL-sølv i både 1984 og 1992 – og VM-guld i 1987.
Han har flere gange brugt sin Instagram-profil til at dele oplevelsen og hele sygdomsforløbet.
Det var også her, han delte et billede fra hospitalssengen, hvor han ikke var ved bevidsthed. Blandt andet har han fortalt, at han er træt af de svenskere, der ikke giver meget for coronapandemien.
»De skulle tale med dem, der arbejder her. For de slider som dyr og er ægte helte, som ikke fortjener, at disse sølvpapirshatte, lovbrydere, oppositionsidioter og hobbyister konkurrerer om at overgå hinanden med fabler om, at regeringer og store virksomheder har slået sig sammen og udfører en slags medicinsk udrensning,« lød det blandt andet.
