Får russiske atleter lov til at deltage ved OL i Paris?

Svaret kender vi ikke endnu, men mandag foreslog Den Internationale Olympiske Komité (IOC) at lade russiske atleter deltage individuelt – ikke som hold – under neutralt flag.

Noget, der dog bestemt ikke vækker begejstring hos bokselegenden Wladimir Klitschko, der selv kæmper i Ukraine.

»Det er et falskt flag. Thomas Bach handler i russernes farver og interesser. Beslutningen understreger den olympiske ånd og er fuldstændig ligesom krigen – det er nonsens,« skriver han i et opslag på Twitter om IOC-præsidenten, der tidligere har kaldt kravet om boykot for 'en krænkelse af de olympiske principper'.

Den tidligere bokser Vladimir Klitschko.
Den tidligere bokser Vladimir Klitschko. Foto: ODD ANDERSEN
Vis mere

Wladimir Klitschko har selv været med til at kæmpe ved fronten mod russerne, og han har tidligere sat ord på, hvordan han har oplevet død og ødelæggelse.

»Jeg har set torturerede og dræbte civile. Jeg troede ikke, mennesker kunne finde på at gøre den slags mod uskyldige personer, der intet har gjort.«

Tidligere har hans bror, Kyivs borgmester, åbnet døren for russisk deltagelse ved legene i 2024 – dog på en klar betingelse.

»Russiske og belarusiske atleter kan ikke deltage i De Olympiske Lege i Paris, hvis ikke de siger nej til krigen. Hvis de offentligt tager afstand fra denne krig, kan de deltage. Men de er bange,« sagde han i februar.